Sådan fjerner du nemt uønskede elementer i dine billeder

Med en app på telefonen kan du nemt at fjerne personer, ledninger, skraldespande og skilte i dine billeder. Se her, hvordan du gør.

Mand sidder med smart app.

Appen TouchRetouch bruger nogle af de samme funktioner, som du får med Photoshop.

© Shutterstock

Fremmede personer, irriterende ledninger eller uskønne skilte kan ødelægge et ellers perfekt billede. Heldig har AI-teknologi gjort det muligt at fjerne den slags elementer, så det ser ud som om de aldrig har været der.

Herunder viser vores erhvervspraktikant Daniel Wium-Ullerichs hvordan du gør med en app som er skræddersyet til at fjerne uønskede objekter i dine billeder. Daniel går i 9. klasse.

Vi viser dig desuden et alternativ, som er helt gratis.

Sådan fjerner du små genstande i billeder

Object removal er specielt lavet til ting som postkasser, skraldespande og andre små genstande, der kan være i vejen. Brug din pegefinger til at markere de steder, som du gerne vil have fjernet i dine billeder.

Herunder bruger vi funktionen object removal til at fjerne en bænk. Placér fingeren på bænken. Bevæg nu fingeren rundt for at få ramt hele bænken. Efterfølgende kan du fjerne skygger. Det tog os nogle forsøg, men efter lidt øvelse kunne vi få bænken fjernet uden problemer.

Du kan nederst i appen se fire forskellige muligheder. Brush-funktionen bruges til at markere objektet. Lasso kan det samme, men i stedet for at markere, skal du få lassoen rundt om objektet. Eraser bruges til at fjerne dine tidligere ændringer.

Til sidst kan du bruge Settings til at justere størrelsen på de ændringer, du laver. Settings fungerer på samme måde i de tre andre funktioner.

Bænk bliver fjerne via. object removal

Her bruger vi brush tool til at fjerne en bænk.

© Shutterstock

Sådan fjerner du ledninger og kabler

Line remover bruges til at fjerne linjer, som fx ledninger og kabler. Tryk og følg den linje, som du vil fjerne. Så gør appen arbejdet for dig.

Vi brugte line remover til at fjerne generende kabler ved siden af en gondollift. På billedet kan du se, at hele linjen er markeret. Efter brug vil linjen forsvinde uden nogle efterfølgende spor. Segment remover bruges, hvis du ikke vil have fjernet hele linjen, men kun noget af den.

Kabel fra skilift fjernes med line remover.

Appen fjerne linjen efter, at jeg har markeret med line remover.

© Shutterstock

Sådan fjerner du større elementer med clone stamp

Du kan også vælge at bruge funktionen clone stamp. Vælg et punkt du vil klone til et andet. Clone stamp kan bruges til at fjerne større og mere komplekse ting.

Først skal du klikke og placere punktet, der skal klones fra. Herefter skal du ramme og følge det punkt, der skal klones til. Punktets position i forhold til din finger vil forblive den samme. Altså vil punktet bevæge sig i takt med din finger.

Her er vi ved at fjerne en rød bil på en parkeringsplads. Circlen er punktet, der tages fra. Fingeren er placeret på den røde bil, hvor der klones til. Clone stamp er uden tvivl sværere at bruge end de andre funktioner. Det kræver mere koncentration og forståelse af funktionen.

Vi brugte settings for at justere både størrelse, effekt og gennemsigtighed.

Rød bil fjernes med clone stamp.

Jeg har fjernet størstedelen af den røde bil.

© Shutterstock

Sådan fjerner du ting i billeder lynhurtigt

Quick repair kan fjerne elementer i bl.a. forgrunden. Den kan du bruge, hvis de andre funktioner ikke virker til at fungere. Quick repair er nemlig mere overordnet og hurtig. Den kan fungere til det meste. Quick repair er bedst til ting med en lidt special form.

På billedet herunder kan du se funktionen quick repair i brug. Ved siden af brush vil du støde på funktionen blemish remover. Den fungerer på samme måde som blush, men den er specielt designet til at fjerne urenheder og bumser på din hud.

Vi ønskede at fjerne hegnet i forgrunden. Linjerne er ikke lige, så line removal vil ikke virke. De to yderligere funktioner ville heller ikke. Quick repair er derfor sådan en funktion, du kan bruge, hvis de andre ikke passer. Vi førte fingeren over hegnet for at markere det. Når du bruger quick brush kan du evt. zoome ind på billedet for at ramme mere præcist.

Hegn foran hund er ved at blive redigeret væk.

Hegn foran hund er ved at blive redigeret væk.

© Shutterstock

Sådan får du appen TouchRetouch

Har du en iPhone kan du kan hente TouchRetouch på App Store, har du en Android-telefon kan du hente appen den på Google Play. Appen var tidligere gratis, nu kræver den et abonnement, der koster 89 kroner om ugen eller 399 kroner om året. Du får dog en prøveperiode på tre dage, inden du skal betale.

Sådan kan du fjerne ting i billeder gratis

Heldigvis er der billigere og endda helt gratis måder du kan fjerne ting i dine billeder.

Du kan bruge Remove-funktionen i den mobilbaserede udgave af Photoshop, dog kræver det, at du betaler abonnement.

I Google Fotos skal du ikke betale noget. Appen følger med mange Android-telefoner og kan hentes gratis til iPhone. Med funktionen Magisk viskelæder kan du markere en genstand, så forsvinder den.

Med Magisk viskelæder kunne vi effektivt fjerne krokodillen i dette billede.