En mand holder en gimbal med et systemkamera.
© Shutterstock

Her giver en gimbal dig pletskud

Her får du tre grunde til, at du bør eje en gimbal. De kan nemlig bruges til meget mere end at lave video uden rystelser.

8. april 2020 af Jeppe Vestergaard Jensen

En gimbal er kort sagt et stativ, hvor tre motorer holder dit kamera stille, selvom du bevæger dig rundt og optager video eller skyder billeder.

Den ene motor holder kameraet i vatter. En anden holder kameraet lige frem, så det ikke tilter op og ned i en lodret akse. Endelig sørger den sidste motor for, at kameraet ikke ruller på tværs af de to akser.

Her gennemgår vi tre situationer, hvor vi bruger en gimbal til at få fantastiske og spændende skud.

1. Brug en gimbal til video

En gimbals hovedformål er at lave stabil video. Hovedformålet ved at købe en gimbal bør derfor være at skyde masser af flot video.

Vi bruger særligt en gimbal, når vi skal bevæge os i optagelsen. Her kan vi få flot og stabil video ved fx at gå tættere på et motiv eller kredse rundt om det.

> Se vores video i Fordelszonen, hvor vi viser, hvilken effekt en gimbal har på vores video.

En telefon på en gimbal.

En gimbal til din telefon kan du købe for omkring 800 kroner. Det er godt til begynderen, der gerne vil lege med video.

2. Gimbal er perfekt til panorama

En gimbal er ikke kun god til video. Den kan også være brugbar til stillbilleder.

Med en gimbal er det let at lave panoramabilleder, hvor du sammensætter en række billeder til ét stort. I de fleste gimbals er der et lille joystick, så den kan panorere med dit kamera i en glidende bevægelse.

Det gør det især nemt at skyde panoramaskud med din kameratelefon, som sammensætter billedet i telefonen.

> Læs også: Alt du skal vide om panoramabilleder

Et panoramabillede af en sø med skov og bjerg i baggrunden.

Få fantastiske skud ved at sammensætte et panoramabillede.

© Shutterstock

3. Gimbal er suveræn til timelapse

Med mange moderne gimbals har du mulighed for at lave suveræne timelapse-optagelser. Her skal du ofte indstille tidsperiode, intervallet for dine skud og eventuel en bevægelse, gimbalen skal foretage imens.

De mange billeder kan du efterfølgende sætte sammen til en video. Fordelen er, at din video viser en scene over lang tid på kort tid.

Med en gimbal har du også mulighed for at skyde de særlige hyperlapse-optagelser. Her bevæger du dig fx frem, mens kameraet tager billeder over en forudbestemt periode. De mange billeder kan du sammensætte til en video, hvor alt omkring kameraet går meget hurtigt, mens kameraet bevæger sig langsomt i billedet.

> Læs også: Sådan laver du timelapse-video.

En gimbal med kameratelefon skyder timelapse.

Med lidt tilmodighed og en gimbal kan du sammensætte dine billeder til en flot timelapse-video.

© Shutterstock

Find din nye gimbal i Digital FOTO

I Digital FOTO nr. 6/2020 har vi tips til, hvilken gimbal der passer til dit behov. Vi har fundet gimbals i alle prisklasser og uddyber blandt andet også, hvilke bevægelser du kan lave med din nye gimbal.

Er du ikke abonnent, kan du lige nu få et par trådløse in-ear høretelefoner og to numre af Digital FOTO for kun 108 kr. inklusiv porto. Du slipper altså for irriterende ledninger, og sammen med høretelefonerne får du et smart og lommevenligt etui, der automatisk oplader høretelefonerne, når du ikke bruger dem.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...