Gimbal til kamera

 Du kan både få gimbals til din smartphone og til dit kamera.

© Shutterstock

Derfor skal du eje en gimbal

De to- eller treaksede gimbals gør det nemmere at skyde video og billeder som de professionelle. De fås til både lette mobilkameraer og tungere system- og spejlreflekskameraer. Her får du tre gode grunde til, at du skal købe en gimbal.

En gimbal sikrer, at kameraet ikke bliver rystet under dine optagelser, så du får videoer, der er glidende og lækre at se på.

Det er de to- eller treaksede motorer i gimbals, der er eminente til at holde dit kamera i ro, og det smarte system giver en række fordele.

1. Du slipper for rystede videoer og fotos
2. Det bliver komfortabelt at skyde længere sekvenser
3. Apps og ekstraudstyr åbner op for en helt ny videoverden

1. Du slipper for rystede videoer og fotos

Den altoverskyggende årsag til, at du bør købe en gimbal, er, at du får videoer og billeder, hvor det ligner, de er skudt af professionelle fotografer.

En gimbal neutraliserer nemlig stort set alle rystelser, og det kan især løfte dine videoer til et højere niveau.

En gimbal er derfor helt uundværlig på fx rejsen, hvor du gerne lave videosekvenser, du kan se, når du kommer hjem.

> Læs også: Her giver en gimbal dig pletskud

Håndholdt gimbal til kamera

Gimbals til større kameraer er generelt en del dyrere end gimbals til smartphones, men fælles for dem alle er, at de ikke fylder særligt meget og gør det nemt at lave håndholdte optagelser.

© Shutterstock

2. Det bliver komfortabelt at skyde længere sekvenser

Gimbals øger komforten betragteligt, når du skyder video, da dit kamera eller din smartphone kan styres med en enkelt hånd.

Derudover har du også alle de nødvendige værktøjer lige ved hånden, så du slipper for røre ved kameraet, når det optager.

Du kan fx starte og stoppe optagelser med et enkelt tryk på de fleste gimbals. 

Du kan også let skifte mellem front- og bagkameraet i din smartphone, mens du optager, hvis du har en dedikeret gimbal til smarphones. 

Se videoen: Sådan virker en gimbal

Gimbal optager udsigten

Du har et fast greb på en gimbal, der gør det bekvemt at optage og fotografere.

© Shutterstock

3. Apps og ekstraudstyr åbner op for en helt ny videoverden

Når du køber en gimbal, får du ofte en app med i købet, som du kan hente til din smartphone. 

Appen gør det nemmere at lave flottere optagelser, da du kan vælge mellem flere optagefunktioner, der fx er tilpasset til sport, action, panorama eller landskaber.

Ofte kan du også redigere dine videosekvenser via appen, så du nemt og hurtigt får færdige film, der kan deles med andre.

Du kan også tilkøbe ekstraudstyr såsom mikrofoner, der gør, at du kan gå og tale, mens du optager, så du er sikker på at få god lyd i dine videoer.

Her på redaktionen har vi bl.a. lavet anmeldelser af flere DJI-gimbals, hvor apps og ekstraudstyr gør det endnu nemmere at være videofotograf. 

Det gælder bl.a. DJI OM 4. Læs anmeldelsen her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...