Nik Collection består af en række plug-ins, som er udvidelser til andre billedredigeringsprogrammer.
De forskellige plug-ins kan du bl.a. tilføje Photoshop og Lightroom, så programmerne opnår flere redigeringsmuligheder. Og nu har DxO, der står bag Nik Collection opgraderet pakken til version 3.
Pakken indeholder plug-ins, som blandt andet hjælper dig med at få endnu skarpere billeder, bedre farver i dine fotos og flottere sort-hvid-fotos.
Hidtil har der været syv plug-ins, men Nik Collection 3 er der kommet en ottende, og så er det blevet hurtigere at bruge pakkens plug-ins.
Skyd genvej til dine udvidelser med Nik Selective Tool
DxO har redesignet panelet Selective Tool, hvor du hurtigt kan vælge de forskellige plug-ins i Photoshops brugerflade. Nu har du direkte adgang til forindstillinger eller dine sidst brugte indstillinger direkte fra Selective Tool Dermed skal du ikke klikke dig frem til dem, som før.
> Læs også: De bedste gratis programmer til billedbehandling
Ret styrtende linjer med Perspective Efex
Tilt/shift-objektiver, der blandt andet bruges til arkitektur, er hamrende dyre, og det er derfor et objektiv for de få, men med den nye plug-in Perspective Efex kan du nu også få helt lige linjer linjer i efterredigeringen.
Det er en udvidelse, som er særlig relevant for dig, som skyder streetfotos, landskabsbilleder og arkitektur. Udvidelsen gør, at perspektivet ændres i dine billeder, så du kan gengive bygninger eller interiør i et naturligt perspektiv, hvor du er fri for styrtende linjer og fortegning.
Udvidelsen kan også hjælpe dig med afværge forvrængning i dine familiefotos, hvor personer langs kanten af billedet bliver afbilledet bredere. Her kan udvidelsen hjælpe dig med at rette kanten ud, så billedet er en korrekt gengivelse.
> Læs også: Den bedste app til billedbehandling
Du kan hente en 30 dages prøveversion af Nik Collection her.
Pakken koster normalt 149 euro, svarende til 1110 kroner, men i en introduktionsperiode, kan du købe den for 99,99 euro, svarende til 745 kroner.