Automatisk valg af maske i Photoshop

Ud over de smarte nye filtre kan Photoshop nu også automatisk selv lave masker. 

© Adobe

Nye Photoshop-filtre du ikke må glip af

Nu kan du nemt få lækker baggrundssløring uden dyre objektiver. Photoshop er nemlig blevet endnu smartere, efter flere nye, intelligente filtre er blevet tilføjet i ny opdatering. Se de vigtigste her.

26. oktober 2021 af Holger Svend Anderson

Når du åbner Photoshop næste gang, får du helt nye muligheder for hurtigt og enkelt at forbedre dine pletskud.

Med kunstig intelligens kan du nemlig nu tilføje gradvis tiltagende baggrundssløring, som vi kender fra dyre objektiver.

Nu kan du nøjes med ét klik for at få effekten i billedet, og du sparer altså derfor både penge på objektiver og tid på redigeringen.

Og det er kun et af de smarte filtre, der findes i den nyeste Photoshop-opdatering. 

Bokeheffekt i Photoshop

Tidligere tog det lang tid at skabe effekten med baggrundssløring, men nu kan du blot aktivere filteret og vælge, hvor stærk effekten skal være. 

© Adobe

Skift fra sommer til efterår

Det næste smarte filter er Landskabsmixer-filtret, som ud over at kunne skifte himlen ud i dit billede også kan ændre årstiden på billedet.

Alt, du skal gøre, er at trække skydeknapperne til højre på en af årstiderne vinter, forår, sommer og efterår, og herefter justere styrken af effekten.

Filteret kan også farve dine billede i flot aftenlys med solnedgangs-skydeknappen.

>Læs også Fire gratis programmer til billedbehandling 

Med filteret Landskabsmixer kan du hurtigt ændre hele udtrykket i dit foto.

© Adobe

Farvelæg gamle sort-hvid-billeder

Hvis du selv har prøvet at farvelægge gamle familiefotos, ved du, at det er en langsommelig affære.

Selv om det kan være sjovt at male farverne på, tager det ofte mange timer, før man får et resultat, man kan være stolt af.

Det er slut nu med Photoshops farvelægningsfilter, Colorize, som automatisk farvelægger et billede, når du aktiverer filteret.

Redigering af parbillede i Photoshop

Hvis du har et fotoalbum liggende, kan du nu scanne billederne ind og farvelægge dem langt hurtigere. 

© Adobe

Match lyset i sammensatte billeder

Det kan være svært at sætte to billeder sammen, uden at man kan se det.

Farvetemperaturen er sjældent ens på det billede, man vil sætte ind på det andet. Det hjælper det sidste nye filter i Photoshop med.

Filteret kan automatisk få to billeder til at få det samme udtryk, og det er smart, hvis du fx har et flot portræt, du vil sætte ind på en anden baggrund.

Brug blot Objektmarkeringsværktøjet og vælg personen i dit portræt, højreklik på dit valg og klik kopier, og sæt det herefter ind på den baggrund, du har valgt.

Så aktiverer du filteret og vælger det billede, du vil bruge som reference.

>Læs mere Sådan fritlægger du nemt billeder i Photoshop

Billeder sættes sammen i Photoshop

Her er det nye filter brugt til matche lyset i det grønlige portræt med det varme lys fra kirken. 

© Adobe

Automatisk valg af lag

Hvis du arbejder meget med lagmasker i Photoshop, bliver det nu også nemmere. 

Med et højreklik på dit billede scanner programmet dit billede og laver lag med alle de objekter, dit billede består af.

Tidligere kom Objektmarkeringsværktøjet, og det er samme funktion som den nye automatik gør brug af – blot på hele billedet.

Vi glæder os til at teste de mange nye funktioner i programmet, som er tilgængeligt fra tirsdag d. 26. oktober. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...