Dreng kælker i sne

Snefnug, der daler, giver billedet fra kælketuren mere liv. Effekten kan styres, så sneen ikke daler ned foran drengens ansigt.

© Adobe Elements

Opdatering hjælper kreativiteten på vej i dine billeder

Pust nyt liv i dine billeder med helt ny funktion i Photoshop Elements, der kan tilføje svævende snefnug, funklende stjernelys og hjerter. Ny opdatering i Elements-familien byder på et væld af smarte funktioner til både foto og video.

12. oktober 2021 af Holger Svend Anderson

Det bliver nu nemmere at give dine billeder mere stemning, når du redigerer det hyggelige billede af familien eller vennerne.

Med den nyeste version af Photoshop Elements kan du nemlig tilføje animationsvideoer af fx sne, gnistre og hjerter til dine pletskud.

Du kan herefter selv vælge, om videoen skal være i GIF eller mp4-format. 

>Læs mere Sådan laver du GIF-animationer gratis

Der er samtidig også godt nyt til videoentusiasterne, for Premiere Elements har nemlig også fået en opdatering, som du kan læse mere om i bunden af artiklen.

Pige danser på strand

I Photoshop Elements er det blevet nemmere at fjerne uønskede personer fra dine billeder.

Dét kan du nu i billedbehandlingen

Som noget nyt kan du med ét klik lave billeder om til farverige kunstværker, hvor du kan vælge fra en liste af forskellige stilarter.

Programmet kan også automatisk fylde områder i dit billede ud, så du fx kan lave et billede, der er taget i portrætformat, om til et i landskab.

Funktionen hedder “Content Aware Fill” eller “Indholdsafhængig Udfyldning”, og den er særligt smart, hvis du fx vil have lidt mere himmel med i toppen eller siderne af dit billede.

Ifølge Adobe er det nu også muligt at forme billeder om en hvilken som helst form, så hvis du fx er nysgerrig på, hvordan et billede ville se ud på et krus, kan du sætte det ind og justere på det, til det passer. 

Det er rigtig smart og kan også bruges til at lave kreative spejlinger i dine portrætfotos fx i solbriller. 

>Læs mere Sådan får du bedre portrætfotos i Photoshop Elements

mor og søn leger

I Premiere Elements kan du som noget nyt ændre formatet på din video med ét klik. 

© Adobe Elements

Dét kan du nu i videoredigeringen

Hvis du også optager korte videoklip, så gør opdateringen af Premiere Elements det enkelt at dele dine videoer på sociale medier, ifølge Adobe.

Du vælger blot formatet fx kvadrat, 1:1, og så regner programmet selv beskæringen ud, så du får det vigtigste med.

Funktionen har været tilgængelig i den professionelle version af programmet Premiere Pro og fungerer glimrende.

Vi ser frem til at teste både den og de mange andre funktioner i de to nye versioner.

Photoshop Elements og Premiere Elements

Programmerne fås sammen i en pakke eller hver for sig. 

© Adobe Elements

Både Premiere og Photoshop Elements tilbyder næsten 90 guidede redigeringer, hvor du bl.a. kan lære, hvordan du fjerner mørke pletter og forstærker dine farver i dine billeder. 

De nye programmer er allerede på gaden nu, og prisen for begge programmer samlet er 1162 kr.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...