Uanset om du bruger Lightroom CC eller Lightroom Classic CC, kan du se frem til en lang række spændende tiltag.
Adobe har nemlig opdateret begge programmer med en lang række nye funktioner, der gør det endnu sjovere at billedredigere og organisere billedsamlingen.
Lettere organisering i Lightroom CC
Hvis vi starter med Lightroom CC, kan du se frem funktionen Store Album Locally.
Den giver dig mulighed for at gemme et helt album lokalt, så du kan arbejde, selv om du ikke er på nettet.
Det er en funktion, vi sætter meget stor pris på.
Når du bruger programmet på din computer, kan du nu også lynhurtigt få overblik over, hvilke albums dine billeder hører til.
Du skal blot klikke på Info-panelet og scrolle til panelet Albums. Det fungerer nemt og hurtgt.
Læs også: Her er forskellene på Lightroom CC og Lightroom Classic
Fordele på farten
Bruger du Lightroom CC på tablets eller smartphone, så er der kommet en række fine forbedringer, når du skal organiserer din billedsamling.
Der er fx kommet de to nye Smart Folders, Lr Camera Photos og Recently Added.
Desuden kan du via Shared Albums hurtigt se, hvilke albums, du har delt på lightroom.adobe.com.
I Filter-menuen kan du filtrere dine billeder efter filtype, kamera, sted, søgeord, eller om billederne er redigeret.
Stærke nyheder til Android
Har du en Android-telefon kan du desuden glæde dig over muligheden for at justere optiske fejl som kromatisk aberration ligesom du kan vælge imellem mere end 1200 af de objektivprofiler, som ligger i Lightroom CC.
Også Apples HEIF-filer understøttes nu i Lightroom CC til Android, og med funktionen Best Photos, kan programmet analysere dine billeder og udvælge de bedste.
Se alle nyhederne i Lightroom CC her.
Flottere fotobøger med Lightroom Classic CC
Går vi til opdateringerne i Lightroom Classic CC, så kan du se frem til udbyggede muligheder i modulet Books. Det gælder især, hvis du vil bruge bogproducenten Blurb, hvor du kan bruge nogle helt nye og flotte bogskabeloner.
Bruger du ikke Blurb, kan du dog også glæde dig over flere muligheder for at finjustere skabelonerne i Lightroom.
Du kan gemme dine finjusterede skabeloner og genbruge dem senere.
> I 8. del af vores kursusserie Lightroom-skolen i Fordelszonen kan du se en video på dansk om, hvordan du laver fotobøger i Lightroom. (kun for abonnenter)
Nem import af Presets og Profiles
Nu kan du også importere komprimerede zip-filer med presets og profiler.
Du vælger blot Import fra en Preset-panelet eller Profile-browseren i Develop-modulet, så lægger programmet dem automatisk det rigtige sted, så du hurtigt kan finde dem.
Du kan se alle nyhederne i Lightroom Classic CC her.
Redaktionen anbefaler: 100 tips og kurser til billedbehandling
Har du helt styr på, hvordan du gør farverne flottere og detaljerne skarpere, når du redigerer dine billeder? Ellers er det måske nu, du skal lære det. Digital FOTO har netop udgivet en ny bog med 100 tips og kurser til Photoshop, Lightroom og Elements.
Bogen er skrevet, så der er noget til alle niveauer. Altså får du glæde af den, uanset om du er nybegynder eller allerede fotograferer i raw og redigerer alle dine billeder. Med bogen i hånden kan du nemt bringe dine billeder til helt nye højder takket være de udførlige trin for trin-vejledninger, hvor vi guider dig gennem de forskellige funktioner, justeringsmuligheder og effekter.
Lige nu kan du få bogen 100 Tips og kurser med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner + porto. I alt 98 kroner.Læs mere om bogen her.