Markering i Photoshop

3 veje til bedre markeringer i Photoshop

Det er blevet nemt at lave præcise markeringer i Photoshop, så du fx kan fritlægge hovedmotivet og indsætte en ny baggrund. Her kan du se, hvordan du får de bedste markeringer.

Tidligere var det et møjsommeligt arbejde at markere fx en person eller en bil i Photoshop, men nye funktioner har gjort det nemt. Nu kan Photoshop nemlig selv finde hovedmotivet og markere det, og med lidt finpudsning bliver dine markeringer helt perfekte.

Når fx et hovedmotiv er markeret, kan du justere på det uden at påvirke resten af billedet, eller du kan kopiere det til et nyt lag, så du nemt kan sætte en ny baggrund bagved.

Herunder får du tips, der hjælper dig til at få perfekte markeringer i Photoshop.

1. Du kan fritlægge hovedmotivet helt automatisk 

Ræv, som er fritlagt i Photoshop.

Vi har fritlagt ræven i Photoshop. Til venstre ses den originale baggrund, og til højre har vi indsat en sort baggrund.

Ræven herover er fritlagt med et tryk på en enkelt knap. Funktionen Select Subject i Photoshop kan nemlig selv finde og markere hovedmotivet. Det kan være en person et dyr eller fx en bil. Funktionen er overraskende præcis. Du bruger den ved at vælge Quick Selection Tool og klikke på knappen Select Subject oppe i værktøjslinjen.

Funktionen giver større præcision, hvis du klikker på pilen ud for Select Subject og vælger Cloud, før du klikker på Select Subject.

>Læs også: Sådan fjerner du uønskede detaljer i dine billeder

2. Smart funktion giver pænere overgange i markeringerne

Du kan finpudse kanterne på de markeringer, du har lavet. Det gør du ved at klikke på knappen Select and Mask i værktøjslinjen. Det åbner et vindue, hvor du blandt andet kan blødgøre svære kanter ved hår eller fjerne farver, der smitter af fra den oprindelige baggrund.

Portrætbillede fritlagt i Photoshop

Til venstre ses den originale baggrund, og til højre har vi indsat en sort baggrund, efter at have fritlagt personen.

Hår kan være et mareridt at fritlægge, men i Select and Mask kan du øverst klikke på knappen Refine Hair. Så tilpasser Photoshop overgange mellem hårstrå og baggrund. Du kan finpudse yderligere med Refine Edge Brush Tool.

>Læs også: Sådan tager du det perfekte pasfoto

3. Shift og alt redder dine markeringer

Markering af motorcykel i Photoshop

De stiplede linjer angiver markeringen i Photoshop.

Har du fået for meget eller for lidt med i en markering, kan du nemt trække fra eller lægge til. På billedet af motorcyklen er blandt andet sadlen ikke blevet markeret ordentligt. Vi kan dog lappe hullerne ved at vælge et markeringsværktøj, fx Lassoværktøj, holde shifttasten nede og markere det, der skal føjes til markeringen. Holder du Alt-tasten nede, kan du i stedet trække fra.

>Se også: I videoserien “Grundkursus i Photoshop” hjælper vi dig med at blive bedre til Photoshop 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...