1. Frys bevægelsen med kort lukkertid
Hurtige bevægelser skal fanges med korte lukkertider.
Her er det bedst at vælge lukkertidsprioritet, S eller Tv, hvor du har fuld kontrol over lukkertiden og lader kameraet styre resten af eksponeringen.
Skru op for ISO for at øge dybdeskarpheden.
Læs også: Sådan fotograferer du fugle i flugt
2. Vælg et hukommelseskort med fart
Et hurtigt hukommelseskort giver dig mulighed for at skyde længere serier. Kortet bør være af typen Ultra High Speed, der hedder enten UHS-I eller UHS-II.
Kig efter, hvor mange mb/s kortet klarer – det bør være omkring mindst 95 mb/s. Gå efter UHS-II, hvis du har et kamera, der understøtter dette.
Det gør fx Sony Alpha9, Fujifilm X-T2 og Nikon D500 samt D850.
3. Fyr op for actionfotos med flash
Med ultrakorte flashglimt kan du stoppe tiden et øjeblik.
Skateboarderen her er frosset med en hurtig lukkertid på 1/4000 sekund og et glimt fra en flash. Det fungerer særlig godt til at oplyse personer mod en lys baggrund.
For at kunne anvende blitz og en så kort lukkertid er det nødvendigt at bruge indstillingen High-Speed-Sync, som vælges på blitzen eller i kameramenuen.
Bliver motivet for kraftigt belyst, så skru flasheksponeringskompensationen lidt ned.
4. Spar tid med fokusbegrænser
Fotograferer du med telezoom og ved, at motivet ikke kommer nærmere end fem meter fra dig, kan du med fordel bruge fokusbegrænseren på objektivet.
Den gør, at fokus ikke søger uden for den angivne afstand, og du kan på den måde hurtigere stille skarpt på det ønskede motiv.
5. Styr på billedstabilisering
Det kan være nødvendigt med en tele, hvis du befinder dig langt væk, og her er billedstabilisering guld værd for at undgå rystede billeder.
- Stabiliseringen aktiveres med en knap på objektivet eller i menuen.
- NORMAL-indstillingen hos Nikon bruges til stationære motiver. Den hedder Mode 1 hos Canon.
- SPORT er til motiver i bevægelse og giver et roligt søgerbillede. Hos Canon vælger du Mode 2.
Læs også: Sådan virker billedstabilisering i dit kamera
I Digital FOTO finder du mange flere tips til gode billeder. I nr. 14/2018 finder du fx en hel stribe tips til actionfotos.Køb bladet i din bladbutik eller køb et abonnement og få en af vores spændende præmier med 2 numre af Digital FOTO leveret til døren for kun 49 kroner.Se udvalget her.
Som abonnent får du med det samme adgang til de seneste numre af bladet i vores magasin-app Wype, samt adgang til Fordelszonen med mere end 500 videokurser til fotografi og billedbehandling.