Billedstabiliseringen er en funktion i dit kamera eller objektiv, som kompenserer for rystelser og giver dig skarpe skud ved længere lukkertider end ellers.
Billedstabilisering er dermed en uvurderlig hjælp – især når du fotograferer med de lange brændvidder, hvor objektiverne ofte er tunge. På brændvidder over 150 mm vil selv den mindst rystelse være tydelig at se, hvis du fotograferer håndholdt uden stabilisering.
Ofte vil billedstabiliseringen give dig mellem tre og fire blændetrin ekstra, hvilket vil sige, at du fx kan skyde på 1/30 sekund i stedet for 1/250 sekund med et objektiv på 250 mm – og stadig få skarpe billeder.
Læs også: Skal jeg vælge systemkamera eller spejlreflekskamera
Forskellige typer af billedstabilisator
Kameraproducenterne tilbyder forskellige teknologier, og nogle er mere avancerede end andre.
Forskellene på versionerne i praksis er dog så små, at det er vigtigere at kigge på billedkvalitet ved høj og lav ISO, funktioner, ergonomi og autofokus, hvis du skal købe kamere. Her er forskellene mere afgørende for, om du kommer hjem med optimale billeder.
I hovedtræk er der to forskellige typer af billedstabilisering:
1. Billedstabilisering på sensoren
Hele sensoren forskydes i op til fem planer for at kompensere for kamerarystelser. De bedste kameraer gør det muligt at skyde ved 5,5 gange længere eksponeringstrin.
En stor fordel er, at stabiliseringen er aktiv, uanset hvilket objektiv der bruges - og du behøver ikke betale ekstra for at få et objektiv med stabilisator.
Denne type findes hos Canon EOS M, Olympus, Panasonic, Pentax, Sony A og Sony E.
Læs også: Få helt nye vinkler på dine mobilfotos

Flere mærker, herunder Pentax, har billedstabilisering på billedchippen.
© Pentax2. Billedstabilisering i objektivet
En linse i objektivet forskydes i op til fire planer for at kompensere for kamerarystelser. Enkelte objektiver gør det muligt at skyde ved fem gange længere eksponeringstrin.
Fordelene er, at stabiliseringen kan optimeres efter det givne objektiv, lange teler får bedre stabilisering og stabiliseringen kan ses i søgeren.
Denne type findes hos Canon, Fujifilm, Nikon, Olympus, Panasonic, Sigma og Sony E.

Stabilisering i objektivet er også ganske udbredt, fx hos Sony. Det er den mest udbredte stabilisering i spejlreflekskameraer.
© SonyBegge stabiliseringstyper
Flere producenter, fx Olympus og Sony, er begyndt både at have stabilisering på sensoren i deres systemkameraer og i udvalgte objektiver.
Det giver helt op til seks gange længere eksponeringstrin.
Når den dobbelte stabilisering arbejder, vælger kameraet automatisk de bedste korrigeringsfunktioner fra den ene type og kombinerer den med de bedste funktioner fra den anden type.
Mere om stabilisering
I Digital FOTO bladnummer 16/2017 kan du læse vores brevkasse, hvor vi skriver mere om hvilken billedstabilisering der er bedst. Her får du også tips til hvordan du får bedre stabilisering.
Tegn abonnement på Digital FOTO her, og så kan du med det samme læse hele bladet på din smartphone eller tablet med Wype-appen, hvor du desuden adgang til de seneste fem numre af Digital FOTO.