Ekstrem-kajak i Voss i Norge.

Kaisa Tiivel bor i Voss i Norge, hvor hun også skyder langt de fleste af sine actionfotos. Her er det ekstreme landskab nærmest skabt til actionsport, og det gør, at Kaisa altid har mulighed for at skyde kajak, ski, skydiving og base jumping. 

© Kaisa Tiivel

De bedste tips til vilde actionfotos fra Kaisa Tiivel

Når verdens vildeste sportsudøvere jagter adrenalinsuset, står Kaisa Tiivel klar til at fange de intense og nervepirrende øjeblikke med ultrahurtige lukkertider.

Kaisa Tiivel er 32 år og oprindeligt fra Estland, men de seneste 15 år har hun boet i Norge. 

I 2018 flyttede hun til byen Voss, hvor der er rig mulighed for at skyde ekstremsport i alverdens afskygninger, og her har Kaisa etableret sig som en af Nordens største actionfotografer. 

Kaisa fotograferer både kajak, base jumping, skydiving, mountainbiking og ski, men derudover er hun også bryllupsfotograf. 

Herunder kan du læse hendes bedste råd til, hvordan du får mere action i dine fotos. 

1. Vælg et hurtigt kamera og et hurtigt objektiv

Et hurtigt kamera betyder alt for Kaisa, når hun skyder action. 

Derudover er hun også ligeglad med om, hun skyder med originale optikker eller ej. 

De skal bare være hurtige. 

Kaisa bruger et Canon EOS 1DX i kombination med flere Tamron-objektiver. 

Her er hun særligt glad sit Tamron-objektiv med brændvidden 70-200 mm, da det giver gode mulighed for at komme tæt på, når motivet kræver det.

Men samtidigt er objektivet også velegnet til at skyde portrætter.

I Fordelszonen finder du altid anmeldelser af de nyeste kameraer og objektiver.

Kaisa Tiivel foto af mand i kajak.

Billedet her er fotograferet med Kaisas Tamron-objektiv på 70-200 mm. Objektivet gør det muligt at fange udøvernes reaktioner, men samtidigt også fange større udsnit.

© Kaisa Tiivel

2. Skyd løs og lær indstillingerne at kende

Kaisa har gennem årene skudt tusindvis af actionfotos, og det har gjort, at hun den dag i dag kan skifte indstillinger på kameraet med bind for øjnene.

Kaisa har derudover givet sig i kast med flere forskellige sportsgrene, og det har også lært hende, hvad hvert motiv kræver.

Det kræver altså masser af øvelse før, man bliver dus med kameraet i samtlige situationer. 

> Læs også: De bedste kameraindstillinger til action

Kaisa Tiivel foto af faldskærmudspringer og røgbomber.

En dag mens Kaisa fotograferede skydiving, var der en der nævnte røgbomber. Kaisa greb straks idéen og fik arrangeret, at udøverne skulle lande i den tykke, orange røg.

© Kaisa Tiivel

3. Du får flere muligheder med raw

Kaisa bruger funktionen Color Range i Lightroom, der sikrer, at du udelukkende redigerer bestemte farver, fx de blå nuancer i floderne. 

Vælg funktionen ved at klikke på det store plus i panelet Masks, og vælg Color Range.

Herefter kan du klikke på bestemte farver i billedet for at vælge dem. 

Hold Shift nede imens, og vælg op til fem forskellige farver. 

> Læs også: De bedste kameraer til hurtige motiver

Før og efter

Her kan du se, hvordan Kaisas raw-foto så ud til venstre. Efter en hurtig redigering med Color Range fik Kaisa et helt andet resultat. 

© Kaisa Tiivel / Digital FOTO

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...