Et objektiv


© Shutterstock

Autofokus-ordbogen: Få styr på de vigtigste begreber

Er du i tvivl om, hvad de forskellige ting vedrørende autofokus betyder, så skal du læse med her. Vi giver dig ordbogen, der forklarer alle de vigtige begreber.

4. december 2019 af Jeppe Vestergaard Jensen

Autofokus har hjulpet utallige fotografer til at få skarpe billeder. Selvom autofokus er sat i verden for at hjælpe fotograferne, er det ikke nødvendigvis helt nemt at forstå.

Vi har lavet en ordbog, så du altid kan slå ordene op inden for de vigtigste begreber vedrørende autofokus.

Du kan her læse om: 

Hvad er et fokusområde?

Der findes forskellige autofokusområder i nyere kameraer. Kort fortalt er et fokusområde en større eller mindre samling af fokuspunkter, som kameraet stiller skarpt efter.

De forskellige områder fungerer i princippet på den samme måde. Kameraet stiller nemlig som udgangspunkt skarpt på motiver inden for det valgte område, som er tættest på kameraet.

Se forklaringen af de forskellige fokusområder herunder.

> Læs også: Det skal dit autofokus kunne.

Enkelt fokusområde i et Sony kamera

I dette Sony A6400 har vi flyttet et enkelt fokuspunkt over på en bestemt del af motivet. 

© Digital FOTO

Fokusområdet Bred

Vælger du fokusområdet Bred, bruger du alle kameraets fokuspunkter.

Det er en stor fordel at bruge Bred, hvis du kun har ét motiv i søgeren. Kommer der et andet motiv ind foran og dækker for dit motiv, vil kameraet automatisk stille skarpt på det, der er tættest på.

Fokusområdet er godt til at fotografere motiver i bevægelse, hvor der er få aktører, som sjældent dækker for hinanden.

Zone

Vælger du Zone som fokusområde, betyder det, at du deler dit kameras fokuspunkter op i mindre grupper.

Hvor mange zoner, et kamera har, varierer efter model og mærke. Nogle kameraer har fx tre zoner og andre ni.

Zonerne fungerer på samme måde som Bred, da det stiller skarpt på motiver, der er tættest på kameraet. I stedet for at bruge alle fokuspunkter er det udelukkende inden for zonen, kameraet leder efter fokus.

Det er en fordel at bruge Zone, da du hurtigere kan flytte den rundt i søgeren end fx med et enkelt fokuspunkt. Endelig er en zone et forholdsvis stort fokusområde, som derfor hurtigt stiller skarpt inden for det valgte område. 

> Læs også: Stor guide til zonefokus 

Centrum

Vælger du Centrum, har du valgt dit kameras simpleste autofokusområde.

Det er en fast zone i midten af søgeren, som du ikke kan placere andre steder. Det giver dig fordelen, at du ikke flytter fokusområdet ved et uheld, og at kameraet udelukkende fokuserer her og ignorerer alt andet.

Fokusområdet er godt, når du fx skyder portrætter.

> Læs alt om portrætfotografering her. 

Fleksibelt punkt

En fugl sidder på en gren

Med et lille fleksibelt punkt kan du placere dit autofokuspunkt meget præcist i søgeren. Det gør, at du fx kan få denne fugl i fokus, selvom der er blade og grene, som vil kunne forvirre dit autofokus.

© Shutterstock

Vælger du Fleksibelt punkt, kan du flytte dit punkt rundt i søgeren afhængigt af, hvor du vil lægge fokus.

Ofte har du mulighed for at vælge størrelsen på dit punkt. Det fleksible punkt er ofte enten lille, mellem eller stor.

Området fungerer godt, når du vil komponere dit foto, hvor du har fokus på motiver, der befinder sig andre steder end i midten af søgeren.

Vælger du et lille fleksibelt punkt, har du mulighed for at stille skarpt på et meget præcist område. Det kan fx være en fugl, som delvist er dækket af grene.

Udvidet fleksibelt punkt

Et Udvidet fleksibelt punkt er et fokusområde, der ligger meget tæt på det almindelige Fleksibelt punkt.

Du kan stadig flytte punktet rundt i søgeren, men i stedet for kun at bruge det valgte punkt, holder kameraet automatisk øje med punkterne lige omkring.

Kameraet aktiverer støttepunkterne, hvis det har svært ved at finde fokus i selve det valgte punkt.

Områdets fordel er, at du kan bruge et meget lille punkt uden at risikere, at kameraet ikke kan stille skarpt. Hvis et meget lille punkt er flyttet over på et ensfarvet område uden kontrast, har det svært ved at stille skarpt. Det problem løser støttepunkterne, da det udvider punktet, hvis det er nødvendigt.

Sporing

Sporing skal kombineres med en af de foregående fokusområder.

Når du har valgt et fokusområde, og kameraet har indstillet autofokus på et motiv, vil det begynde at spore dit motiv, hvis det flytter sig.

Sporingen virker også selvom, at motivet fx flytter sig ud af de valgte punkter eller fokusområde.

> Se videoen: Så vild er autofokus i Sony A9 II

En mand der surfer

Ved dette motiv vil det være oplagt at bruge sporing. Jo færre elementer og motiver du har i søgeren, jo nemmere har dit kamera ved at spore motivet.

© Shutterstock

Hvilke typer af autofokus findes der?

De fleste kameraer har i dag mulighed for at bruge minimum to typer af autofokus. Den første er den klassiske, hvor kameraet stiller skarpt én gang og holder fokus ud fra det.

Ved den anden type autofokus stiller kameraet skarpt løbende, så motiver der har flyttet sig, forbliver skarpe.

Der er dog fordele og ulemper ved begge typer, som vi nu gennemgår. 

Enkeltbilled autofokus

Denne type af autofokus er den klassiske. Her indstiller du fokus én gang. Det sker typisk ved at trykke udløseren halvt i bund og vente på, at kameraet giver et lille bip fra sig, når det har fokuseret.

Når først fokus er indstillet, tager kameraet ikke højde for, om motivet fx har flyttet sig frem eller tilbage.

en hund løber efter en bold

Bruger du kontinuerlig autofokus, kan du få en sekvens fx en hund i løb, hvor alle billederne er skarpe, selvom hunden løber med stor fart.

© Shutterstock

Kontinuerlig autofokus

Denne type af autofokus gør, at kameraet hele tiden sørger for, at motivet i det valgte fokusområde er skarpt.

Flytter motivet sig fx frem eller tilbage inden for fokusområdet, stiller kameraet skarpt hele tiden, så længe du har udløseren trykket halvt i bund.

Automatisk autofokus

Denne type skal du generelt holde dig fra. Her forsøger kameraet selv at vurdere, hvornår den skal bruge en af de to foregående.

Denne type giver dig større usikkerhed for, om dit motiv er i fokus. Vælg i stedet selv, hvilken type autofokus du behøver.

> Læs også: Sådan bruger du kontinuerligt autofokus.

En hund med kæledyrsautofokus

Nogle nye kameraer kan også opfange og stille skarpt på et dyrs øjne. Ligesom på billedet indrammer kameraet øjnene, hvis det har registreret dem. Det samme gælder, når du har indstillet kameraet til mennesker i stedet for kæledyr.

© Shutterstock

De nye fokusmetoder

I de seneste år er autofokus i kameraerne blevet meget avancerede. Kameraet klarer stort set det hele for dig.

Det nyeste er genkendelse af både ansigt og øjne på dine motiver.

Øjefokus og ansigtsfokus

Med denne type autofokus undersøger kameraet billedet for øjne og ansigter. Finder det et øje, stiller kameraet skarpt på det. Kan det ikke finde et øje, leder kameraet efter et ansigt, som det så vil stille skarpt på.

De to typer fokus fungerer samtidig med dit valgte fokusområde. Kameraet vil derfor kun stille skarpt på øjne og ansigter, som er inden for dit valgte fokusområde.

> Læs også: Sådan virker hybridfokus.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...