Stranden er et fantastisk sted at skyde landskabsbilleder, men hvis ikke du ryster posen indimellem, kan selv de flotteste motiver godt blive lidt ensformige og kedelige.
Heldigvis er der flere ting, du kan gøre, når du står på stranden.
Her får du tre tips til, hvordan du kommer hjem med helt anderledes billeder fra stranden.
1. Strandbilleder med filter og længere lukkertider
Du kan peppe dit strandbillede op med et ND-filter på objektivet.
Start med en lukkertid på 1/60 sekund for en fin bevægelsessløring.
Vil du have vandet endnu mere sløret, så det næsten ligner tåge, kan du sænke lukkertiden yderligere.
Husk, du skal sætte kameraet på stativ, når du bruger lukkertider omkring et halvt sekund eller længere.
> Læs også: Sådan får du bedre gadefotos på din ferie
2. Du kan tage splitfotos ved stranden
Et motiv, der dækker både over og under vandet, kaldes et splitbillede.
En af udfordringerne er at få både elementer under og over vand i fokus.
Benyt en vidvinkel, gerne et fiskeøjeobjektiv, og gå efter en lille blændeåbning for størst mulige dybdeskarphed, fx F11 eller mindre.
Placér dig i lavt, roligt vand med solen i ryggen, og skru evt. lidt op for ISO for at sikre rigeligt med lys i den mørke nedre del af billedet.
Et ND-filter kan evt. afhjælpe, at himlen brænder ud.
Lukkertiden bør være mindst 1/100 sekund for at sikre en skarp vandkant.
Læs også: Her er de 10 mest fotograferede byer
3. Brug dronen til sport og leg på stranden
Flere nye droner har funktionen ActiveTrack, der sporer personer og følger dem – selv i høj fart.
Det giver mulighed for at fotografere fantastiske strandfotos eller videoer fra luften, mens personer fx svømmer, cykler eller surfer.
For at bruge ActiveTrack skal du markere en firkant med fingeren omkring den person, som dronen skal følge aktivt i appen.
> Læs også:Se de mest fotogene gader