I maj bliver det for lyst om natten, og så kan man ikke længere fotografere Mælkevejen. Ruslan nåede lige at fange denne rapsmark uden for Nykøbing Mors, inden det var for sent.

Ruslan besøgte Råbjerg Mile ved Skagen i Danmark på et tidspunkt med stor sandsynlighed for at se nordlys. Nordlyset viste sig dog aldrig, men han fik astrobilledet her fra sandklitten, hvor man kan se, at skyerne er udtværede på grund af de lange lukkertider.
> Læs også: Sådan gør stacking dine astrofotos bedre

Billedet her er taget ved Slettestrand i Nordjylland. I horisonten ses et orange skær, og det skyldes faktisk vulkanudbruddet ved ø-nationen Tonga i januar 2022. Få dage senere kredsede Vulkanstøvet rundt i hele atmosfæren.

Ved hjælp af et kæmpe stativ, som blev sænket på havbunden, fik Ruslan et billede fra vandet og ind mod Møns Klint. Billedet er ifølge Ruslan muligvis det første astrofoto taget fra havet.

Ruslan tog billedet på sin tredje tur til Norge. Han havde længe drømt om at få et billede af Trolltunga og Mælkevejen.
