Billede af Mælkevejen med flod og en person i forgrunden

Et billede af Mælkevejen kan let blive lidt kedeligt, hvis forgrunden er kulsort. Her giver vi dig inspiration til, hvordan du skaber blikfang i forgrunden. 

© Shutterstock

Sådan får du flotte astrofotos med en cykellygte

Med noget så simpelt som en cykellygte kan du skabe mere dybde og blikfang i dine billeder af stjernehimlen. Her viser vi dig hvordan.

23. marts 2021 af Sarah Marie Winter

Hvis du har prøvet kræfter med astrofotografi, ved du sikkert også, at det slet ikke er så nemt at tage et billede, der både er teknisk i orden og interessant at se på. 

Selv hvis det lykkes at få en håndfuld skarpe, veleksponerede skud med hjem, så vil der stadig være et eller andet, der mangler. Noget, som rigtig mange astrofotos mangler. 

For det er så nemt at blive opslugt af de funklende stjerner, at mange helt glemmer, at det er landskabet omkring stjernerne, der gør dem interessante.

> Læs også: Det kan du opleve på himlen i år

Problemet er bare, at de bedste steder at fotografere nattehimlen, er dem, der ligger længst væk fra enhver form for lysforurening – ligesom det bedste tidspunkt er klare nætter uden månelys. 

Løsningen er at inkludere en person i billedet, der holder en lyskilde, fx en cykellygte eller en pandelampe, og på den måde oplyse det omkringliggende landskab og skabe dybde i billedet.

> Læs også: Tag perfekte billeder af stjerner

Billede af Mælkevejen med klipper og en person i forgrunden

Hvis personen på billedet står højt oppe i landskabet, vil vedkommende blive til en silhuet mod stjernehimlen og dermed stå tydeligere frem. 

© Shutterstock

Sådan bruger du en lygte i dine astrofotos

Sæt dit kamera på stativ, og indstil det til en lang eksponering. Er din brændvidde fx på 20 mm, er et godt udgangspunkt 20 sekunder, F2.8 og ISO 2500, men tjek billedet bagefter og justér eventuelt enten lukkertid eller ISO.

Find gerne et højt punkt i landskabet, fx en sten eller en bakke. Placér modellen der, og bed vedkommende pege lyskilden direkte op mod himlen. 

Du kan også bruge dig selv som model, så skal du bare slå selvudløseren på 10 sekunder til, så du kan nå at komme på plads, inden eksponeringen går i gang.

Det er bedst, hvis du eller din model finder så behagelig en stilling som muligt. Hvis det er muligt, så få modellen til at holde vejret under eksponeringen – det gør det lettere at stå helt stille.

> Læs også: Tag flotte billeder af månen

Få den fulde guide til lysmaling i Digital FOTO

I Digital FOTO nr. 5/2021 går vi i dybden med lysmaling i mørket. 

Du får både vejledning til de bedste lyskilder, hvordan du indstiller dit kamera, og hvordan du helt konkret bruger lyset til at male med.

Endnu ikke abonnent? Lige nu kan du få et smart lystelt, der sikrer perfekt lys og baggrund i dine makro- og produktfotos sammen med to magasiner for kun 99 kr. + porto! Du sparer 484 kr. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...