Mand kigger op mod solen med solformørkelsesbriller på
© Shutterstock

Nu kommer solformørkelsen

Naturfænomenet er nu synligt i hele norden. Midt på formiddagen d. 25. oktober 2022 får du muligheden for at fange den delvise solformørkelse, når månen smutter ind imellem jorden og solen.

Mange fotografer vil i den kommende tid nok gå og skæve til vejrudsigten og med god grund. 

Den 25. oktober får vi i hele Norden mulighed for at opleve og fotografere en delvis solformørkelse, som starter over Norskehavet mellem Færøerne og Norge og bevæger sig mod øst.  

Fænomenet er synligt i store dele af Europa og over Rusland, men selv på Grønland i vest og dele af Nordafrika vil man kunne få et glimt af formørkelsen. 

1. Undgå at beskadige kameraet

Før man overhovedet gør sig forhåbninger om at fange solformørkelsen, er det vigtigt, at man anskaffer sig et solfilter eller alternativt et kraftigt ND-filter.

ND-filtre kan blokere lys med op til 16 blændetrin og forhindrer, at sensoren i dit kamera tager skader, når du retter kameraet mod solen. 

Objektivet fokuser nemlig solens stråler på sensoren og/eller spejlet, hvis man bruger et spejlreflekskamera, og det kan resultere i et ubrugeligt og ødelagt kamera. 

Husk også på, at købe solfiltre til dine to vigtigste objektiver, som er sværest og dyrest at erstatte, nemlig dine øjne. Solformørkelsesbriller er utroligt billige, så det kan ikke svare sig at spare på denne post.

Når lyset blokeres af solfilteret, før det rammer kameraets sensor, skal du forvente at bruge længere lukkertider. 

>Læs også Smart funktion giver dig ekstralange lukkertider

solen fotograferet med ND-filter giver spændende effekt

De kraftige sol- og ND-filtre kan blokere store dele af lyset fra den kraftige sol, og det kan give flotte effekter, som solnedgangen her. 

2. Slip af med bevægelsesslør

Det er så surt at komme hjem efter at have fotograferet solformørkelsen kun for at finde ud af, at de fleste af ens billeder er blevet slørede og uskarpe.  

Af den grund kan vi ikke understrege vigtigheden af et godt, solidt stativ, som holder dit kamera stille, mens det laver sine optagelser færdige. 

Hovedreglen er, at jo tungere stativet er, jo mere stabilt er det også, og det giver færre rystelser og mindre bevægelsesslør. 

>Læs også 4 tips til skarpe billeder med kamerastativ

Astronomer venter på solformørkelse fotografering af astro kræver tunge stativer

Jo større teleskopet er, jo kraftigere og tungere er stativet også for at modvirke og begrænse rystelser. 

© Shutterstock

3. Få flere detaljer frem med serieoptagelse

Når først du har sat kameraet op og fokuseret korrekt på solen igennem solfilteret, kan du følge den og tage mange billeder, mens solformørkelsen står på. 

Efterfølgende kan du med fordel sætte udvalgte billeder fra solformørkelsen sammen til en spændende serie, som den du kan se på billedet nedenfor. 

For at få det bedste resultat kræver det blot, at du har lavet dine optagelser med de samme kameraindstillinger herunder en fast hvidbalance. Det gør det nemlig nemmere at sætte sammen i billedbehandlingsprogrammet.

>Læs også De skjulte tricks i Photoshop

serieoptagelse fotograferer delvis solformørkelse fotograferet og sat sammen i Photoshop

Når man tager en serie, som på billedet her får man mulighed for at vise hele naturfænomenets udvikling fra start til slut. Serien kan sættes sammen af mange billeder i programmer som Photoshop. 

© Shutterstock

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...