To gange dagligt - lige før solopgang og lige efter solnedgang - har du mulighed for at opleve det helt fantastiske lys, som den blå time er kendt for.
Det varer typisk 20-40 minutter alt efter vejret og hvor i verden, du befinder dig.
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
1. Skyd lukkertidsprioritet og vælg selv den bedste lukkertid
Lukkertidsprioritet er et halvautomatisk program, der giver dig mulighed for at bestemme lukkertiden, mens kameraet vælger den bedst mulige blænde for at få et veleksponeret billede. Det er en funktion, som kan være ekstra nyttig, når motivet er den blå time.
Her er solen nemlig gået ned, og selvom det ikke er helt mørkt, har du brug for en langsom lukkertid for at lys nok ind i dit kamera.
Med lukkertidsprioritet indstiller du manuelt lukkertiden - ét til seks sekunder giver gode resultater. Kameraet vil så vælge blænden for dig (og ISO, hvis du vælger auto ISO).
Det gør opgaven med at fotografe den blå time lidt lettere.
2. Brug et stativ og undgå rystelser
Et stativ er helt uundværligt tilbehør til den blå time. Her kommer du nemlig til at skyde med lange lukkertider, og håndholdt er det noget nær umuligt, hvis billedet skal være uden rystelser.
Du kan også improvisere og stille kameraet på fx. en sten, men et lille stativ, som du kan slå ud giver den bedste stabilitet.
3. Brug en fjernudløser til den blå time
Når du trykker på udløserknappen, vil du ryste kameraet en lille smule, og det kan forårsage uskarpe billeder af den blå time. Brug hellere en fjernudløser eller sæt kameraets selvudløser til 2 sekunder eller mere.
Hvis du vil købe en fjernudløser bør du være opmærksom på, at den skal være kompatibel med netop din kameratype.
4. Skyd i raw og få et bedre resultat
Raw-formatet indeholder, modsat JPEG-filer, de utilberedte – eller rå – oplysninger fra billedchippen, og det giver en lang række fordele. Farvegengivelsen er du selv fuldstændig herre over, når du efterfølgende tilbereder billederne i en raw-konverter på computeren.
Du får også langt flere muligheder i efterredigeringen, hvis du skyder i raw.
5. Kombiner elektronisk lys med de blå nuancer
Du kan eventuelt eksperimentere med motiver, hvor byens lys også er inkluderet i billedet.
Hvis billedet indeholder lys fra gadelamper eller lys fra vinduer, giver det en god kontrast til det bløde lys, som den blå time giver.
Pas dog på med ikke at stå for tæt på lyskilder, for så risikerer du refleksioner, som også bliver kaldes lens flare på engelsk. Refleksionerne er skarpe lysglimt i billedet, som kommer, når du holder dit kamera i en bestemt vinkel i forhold til solen.






