Veje over vand er overraskende gode motiver, fordi de forener imponerende arkitektur med smukke naturområder – og det bedste er, at de findes i hele Norden og kan fotograferes i al slags vejr.
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
10. Sandnessundbroen
Med sine 1220 meter forbinder Sandnessundbroen øerne Tromsøya og Kvaløya.
På sit højeste punkt løfter broen sig 41 meter over vandets overflade.
Prøv, om du kan få billeder, hvor ét eller køretøjer er ved at passere broen.
Det giver giver en god idé om størrelsesforholdet, da de små biler får broen til at virke enorm.
> Læs også: 5 tips til blændende billeder af broer
9. Cirkelbroen
Cirkelbroen går over Christianshavns Kanal i København.
Broen er tegnet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, og den består af fem forbundne cirkler i forskellige størrelser.
Prøv, om du kan få et billede om aftenen eller natten med en lukkertid på 2 sekunder eller mere.
På den måde kan forstærke byens kunstige lys samtidigt med, at vandet i kanalen får en pæn og sløret overflade.
8. Lumberjack's Candle Bridge
Tværs over Kemijoki-floden i den finske by Rovaniemi finder man en hvid bro, der til forveksling ligner to enorne stearinlys.
I løbet af vinterhalvåret er der næsten altid snegaranti, og her er broen også smukkest, da den hvide bro rigtigt kommer til sin ret i det sneklædte landskab.
7. Gamle Bybro
I superflotte Trondheim i Norge finder man Gamle Bybro.
Broen krydser floden Nidelva og forbinder Kjøpmannsgata med nabobydelen Bakklandet.
Broen er helt tilbage fra 1681, og rundt om broen finder du de smukkeste gamle træhuse i alverdens farver – få dem i dine billeder af broen.
> Læs også: 3 gode grunde til at bruge telen til landskaber
6. Vejlefjordbroen
Med sine 40 meters højde kan denne klassiske bjælkebro ses langt ude i Vejle Fjord.
Der er mange gode steder langs bredden og oppe i bakkerne, hvorfra man kan skyde broen fra forskellige vinkler.
5. Atlanterhavsvejen
Atlanterhavsvejen er en af Norges mest berømte og spektakulære vejstrækninger.
Her er der tale om en strækning på i alt 8274 meter, og vejen har otte broer mellem holme og skær.
Storseisundetbroen på billedet herunder er et af de mest fotogene steder langs strækningen.
Fra den rette vinkel ligner det en skihopbakke med frit fald. Det er en fascinerende bro.
4. Hardangerbroen
Hardangerbroen er en norsk bro, der officielt åbnede for trafik i 2013.
Broen er ca. 1380 meter lang, hvilket gør den til en af verdens længste hængebroer samt den længste i Norge.
Hovedspændet er 30 m længere end Golden Gate Bridge i San Francisco.
> Læs også: 4 veje til anderledes fotos af landskaber
3. Den uendelige bro
Denne opsigtsvækkende træbro løber fra strandkanten ved Varna og ud i Aarhus Bugt, og den er tilgængelig fra april til oktober.
Den kalder bare på at blive fotograferet lige oppefra og ned af en drone, og helst om sommeren, hvor vandet er helt turkis.
Du kan dog også få flotte billeder, hvis du stiller dig på land ved siden af broen og fotograferer ud mod vandet, så du kun får halvcirklen over vandet i billedet – og eventuelt folk, der går på broen.
2. Gorsabroen
Forestil dig en bro, der spænder over en 153 meter dyb kløft med udsigt til flere vandfald.
Det er lige nøjagtigt tilfældet med Gorsabroen i det nordlige Norge øst for Tromsø.
Om sommeren er det endda muligt at bungee jumpe her hver lørdag.
1. Storebæltsbroen
Storebæltsbroen kan fra Sjælland fotograferes fra havneområdet i Korsør, men også fra Halsskov Odde og strandområdet bag campingpladsen.
Et mesterværk til den nette sum af 21,4 mia. kroner.
Brug broen som en linje, der leder blikket fra venstre side og ind igennem billedet for en stærk komposition.
> Læs også: De flotteste broer i verden