Skyskrabere i tåge

Et billede taget i frøperspektiv får høje bygninger eller træer til at se mere truende ud.

© Shutterstock

Efterår på nye måder med 3 simple tips

Årstidens tåge, regn og mørke er alt sammen noget, du kan udnytte til at skabe flotte, dystre motiver, uanset om du er på landet, i byen, ved vandet eller i skoven.

Mange fotografer gemmer kameraet væk, når det begynder at blive koldt og vådt udenfor, men det er der ingen grund til. 

Regn, tåge og tusmørke egner sig nemlig perfekt til at skabe flotte, mystiske billeder, der emmer af uhygge og dyster stemning. 

Her får du tre tips til at fotografere efteråret i et helt nyt lys.

1. Vælg den rette lukkertid 

Ligesom det er tilfældet med de fleste andre motiver spiller lukkertiden en stor rolle for, hvordan udtrykket i dit efterårsbillede bliver. 

Brug fx en hurtig lukkertid på over 1/250 sekund til at fryse bevægelsen i tåge, dis og regn, og få et stemningsfuldt billede.

Du kan også tilføje en spændende effekt, hvis du modsat bruger meget lange lukkertider, der fx er et halvt sekund eller længere. 

Det får bl.a. tågen til at blive strakt ud, og det kan give et drømmende udtryk, som ikke uden videre bare kan laves i billedbehandlingsprogrammer som fx Photoshop eller Lightroom. 

De lange lukkertider er desuden også særligt relevante om efteråret, hvor lyset svinder dag for dag, fordi man får mere lys til sine billeder, jo længere lukkertid man bruger. 

Det giver mindre støjfyldte billeder, og muliggør også, at man fx kan tage billeder af den flotte fuldmåne, som melder sig på aftenhimlen hver 29.-30. dag.

Sidst, men ikke mindst, kan du også kombinere både lange og korte lukkertider vha. af billedbehandlingsprogrammer. 

>Læs mere Lav flotte fuldmånebilleder i Photoshop

Mand går alene i uhyggelig, tåget skov

Hvis tåge gør dit billede for lyst, kan du hive mørket og de grå og brune nuancer frem i billedbehandlingen.

© Shutterstock

2. Brug gråkort til tåge

Det kan være svært at få den rette hvidbalance, når du fotograferer i tåge. 

Derfor er det en god idé at medbringe et farveneutralt gråkort. Skyd i Raw, og tag ét billede med og ét uden kortet – så kan du nemt justere hvidbalancen efter kortet i raw-konverteringen, når du kommer hjem.

Mange kameraer har desuden også en funktion, som automatisk kan stille hvidbalancen efter et gråkort, mens man er ude og lave sine optagelser. 

Hvis dit kamera har denne funktion anbefaler vi dig at bruge den, så farverne er korrekte allerede, mens du fotograferer i tågen.

>Læs også: Sådan fotograferer du i tåget vejr

Fototip gråkort forbedrer billeders hvidbalance objektiver får korrekt farvegengivelse

Et gråkort som det, der er vist her, koster typisk ikke ret meget, og når først man har vænnet sig til at bruge det, er det alle pengene værd. 

© Shutterstock

3. Undereksponér i regnvejr

Når det regner, kan de store, tunge skyer skabe drama og uhygge i dit motiv. Undereksponér med 1/3 blænde for at få skyerne til at virke endnu mørkere, samtidig med at højlysene ikke brænder ud.

Dette kan nemt gøres på et af de automatiske programmer, som fx Av/A eller Tv/S (Canon/Sony) ved at bruge eksponeringskomenpsationen, som på flere kameramodeller har sit eget hjul.

>Læs også Sådan virker eksponeringskompensationen

Fotografering undereksponeret fototeknik som redder højlysene i billedet af højhuse der er under opførelse

Vi brugte kameraets eksponeringskompensation til at undereksponere billedet med et helt eksponeringstrin, det fremhævede den dystre stemning og sikrede samtidig, at vi uden problemer kunne tage billedet håndholdt på 1/500 sekund. 

© Holger Svend Anderson

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...