Vækkede en sovende brunbjørn
“Der har indimellem været skræmmende oplevelser, men jo mere tid jeg har brugt i naturen, desto klogere er jeg blevet på dyrenes adfærd. Efterhånden er jeg ikke længere i tvivl, når jeg befinder mig i en farlig situation,” fortæller Steve.
Steve gør altid meget ud af at huske sin smartphone med gps og sin bjørnespray, når han tager af sted på fototur. Han har dog aldrig været nødsaget til at bruge spray mod bjørnene. Desuden ligger Grand Teton nede i en dal, så han kan næsten altid orientere sig i forhold til de omkringliggende bjerge, der rejser sig som tårne omkring Steve.
“Jeg kom engang til at træde på en stor gren, der knækkede lige ved siden af, hvor en stor sortbjørn lå og sov. Vi fik øjenkontakt, og jeg tror, at bjørnen var mindst lige så skræmt, som jeg var. Vi fik begge hurtigt benene på nakken, og så var det ikke værre end det.”
Steve lader sig let begejstre, når han er ude i naturen. Får han øje på noget interessant, han kan fotografere, så taber han hurtigt tråden.
“Et af de spørgsmål, jeg oftest får i kommentarsporet til mine videoer på YouTube, er, hvordan jeg undgår at miste retningssansen, eller om jeg ikke er bange for at løbe ind i en stor grizzlybjørn.”
Det er Steve dog ikke særligt bange for. Lige siden han var lille, har han fluefisket i nationalparken Grand Teton. Så han kender området særdeles godt, og han på hvilke årstider, at han skal være ekstra opmærksom på de farlige dyr i parken.