De fleste kæledyr er ikke særligt interesserede i at stå stille, når du vil tage billeder af dem, og det gør opgaven markant sværere.
Heldigvis kan du med et par tricks i ærmet og en godbid i lommen få lige præcis de billeder, du drømmer om.
1. Indstil kameraet til hurtige og uforudsigelige bevægelser
2. Udnyt dit glas bedst muligt
3. Få alle detaljer med
1. Indstil kameraet til hurtige og uforudsigelige bevægelser
Er din hund med på legen, og gider den gribe en frisbee eller en bold, kan du med en hurtig lukkertid og serieoptagelse fryse det helt rigtige øjeblik.
Det kræver dog, at du ikke er alene, da en anden skal kaste frisbee'en, mens du fotograferer.
Vælg sporing eller tracking som fokusmetode.
Her kan du vælge et fokusområde og trykke udløseren halvt ned, så autofokus holder fast i hunden, selv om den løber og hopper.
Med kontinuerlig autofokus betyder det, at du til enhver tid kan tage et skarpt billede, når det rigtige øjeblik opstår.
I de fleste kameraer virker det også, selv om andre hunde kommer på tværs.
Læs også: Finjustér din autofokus

Tracking eller Sporing gør det nemmere at få skarpe billeder af dine kæledyr, selvom de bevæger sig hurtigt.
© DigitalFOTO2. Udnyt dit glas bedst muligt
Uanset om du har et enkelt objektiv eller har flere forskellige, er det vigtigt, at du får mest muligt ud af netop det glas, du benytter.
Telen er god til dyr i bevægelse
Med en tele kan du fotografere dit kæledyr på afstand. På den måde kan du få billeder, hvor dyret er i bevægelse og opfører sig naturligt. Det giver også god mulighed for en flot sløret baggrund.
Makro giver detaljerede udsnit
Makro giver et mindre, men detaljeret udsnit. Det behøver ikke altid være hele dyret, der portrætteres. Det kan også være et øje eller et øre. Det fungerer især godt med farverige dyr som fugle eller reptiler.
Vidvinklen giver søde portrætter
En vidvinkel kan give nogle sjove billeder, hvis du går helt tæt på snuden. Et vidvinkelobjektiv forvrænger nemlig billedet en smule, så hovedet bliver ekstra stort, mens kroppen vil se mindre ud.
> Læs også: Udryd dine fejlskud én gang for alle

Vælg vidvinkel, hvis du vil fotografere flotte portrætter på gåturen.
© Shutterstock3. Få alle detaljer med
Ved at slå Højlysadvarsel til kan du straks kan se, om der er områder, der brænder ud – fx i en hvid pels. Det markeres typisk med zebrastriber, som funktionen derfor også kaldes. Hvis det sker, skal du sætte eksponeringskompensationen til en negativ værdi.
Sådan gør du:
Canon: Tryk på Menu. Vælg punktet PLAY3 ved hjælp af indstillingshjulet bag på kameraet. Nu skal du vælge Højlysadvarsel.
Nikon: Tryk på Menu. Derefter skal du vælge Billedvisningsmenu. Her vælger du Billedvisningsindstillinger. Gå ned til punktet Højlys.
Olympus: Start med at trykke på afspilningsknappen og derefter på Info. Hvis du trykker fire gange, får du højlysvisningen frem.
Pentax: Tryk på afspilningsknappen og på INFO. Brug piletasterne til at vælge histogram eller højlysadvarsel.
Sony: Tryk på Menu-knappen. Vælg Eksponering/Farve og til sidst Zebravisning. Her aktiverer du visningen.
> Læs også: 7 ting du bør – men ikke gør

Zebrastriberne kan også vise, hvis der er steder i baggrunden, som brænder ud.