Det er ikke et must, at du fylder rygsækken op med udstyr, når du drager ud i naturen, men du kan få langt bedre billeder, hvis du vælger det rigtige udstyr til turen.
Vi giver dig svaret på, hvordan du kan gøre fototuren mere praktisk, og hvilke essentielle dele du skal pakke.
1. 90 mm objektiv giver mange muligheder
Et objektiv med en brændvidde på 90 mm er et godt valg, når du vil fotografere naturen. Objektivet er nemlig praktisk til både landskabsfotos, dyrefotos og makro.
Mange 90 mm objektiver giver dig også fuld skarphed i hele billedfladen allerede fra fuld blænde, og objektiverne begynder først at tegne en smule uskarpt ved F16.
Vil du gerne fotografere dyr, er det et krav, at autofokussen i objektivet kan arbejde hurtigt. Du kan få det fulde overblik over, hvilke objektiver der arbejder hurtigt i Gearguiden, hvor vi anmelder objektiver og andet fotoudstyr.

Brændvidden er et udtryk for objektivets evne til at komme tættere på motivet. Helt konkret er brændvidden afstanden mellem det forreste linseelement i objektivet og billedsensoren.
© Shutterstock2. En fjernudløser sikrer skarpe fotos
Hvis du kobler en fjernudløser til dit kamera, så undgår du helt at røre ved kameraet og dermed udsætte det for rystelser, når du fx fotograferer landskaber med en lang lukkertid.
Fjernudløseren hjælper dig også, når du vil fotografere dyr, og du helst ikke må bevæge dig eller lave lyde.
Her kan et lydløst klik på fjernudløseren være det, der gør, at du får et billede af dyret, da det ikke løber væk på grund af en pludselig lyd.
> Læs også: 7 ting naturfotografen skal have i tasken
3. Et regnslag til kameraet beskytter mod vandskader
Det behøver ikke at være en dyr fornøjelse at holde dit kamera tørt. Du kan nemlig købe et regnslag, som du kan spænde om kameraet, hvis det begynder at regne.
Alternativt kan du også vikle en plasticpose om kamera og objektiv, og derefter spænde det hele fast med et elastik.
> Læs også: 4 smarte fototricks med en plasticpose

Plastikposen er god, hvis du ikke skyder i regnen så ofte.
© Shutterstock4. Taske til kamera og objektiv
Det er nødvendigt med en god kamerataske – i hvert fald, hvis du gerne vil passe godt på dit udstyr.
Det er nemlig vigtigt, at dine objektiver og kameraer er fuldkommen beskyttet fra regn, støv og eventuelle slag, når du transporterer dem frem og tilbage, og det kan en hverdagstaske ikke klare.
5. Et let stativ er en fordel
Hvis du skal vandre meget, når du fotograferer i naturen, så anbefaler vi et stativ, som er let at bære.
Her har kamerastativer i aluminium den fordel, at de er robuste nok til at kunne bære selv meget tunge filmkameraer, og de fleste er forholdsvist lette og billige.
Stativet må også meget gerne have et kuglehoved. Kuglehovedet er nemlig utroligt fleksibelt, og det kan dreje i alle tænkelige retninger. Det er praktisk, når det skal gå hurtigt, og et dyr pludselig viser sig.

De mest almindelige stativhoveder er et trevejshoved, et kuglehoved og et gimbal-hoved.
© ShutterstockFå endnu bedre naturfotos med stor e-bog
I Fordelszonen kan du lige nu hente en stor e-bog, som gør dig endnu bedre til at tage fotos af naturen.
Du får blandt andet tips til at komme tæt på motiverne, gode råd til kameraindstillinger og hjælp til billedredigeringen.