Visse dyr er så majestætiske, at alle taber underkæben, når de ser dem.
Et af de dyr er uglen, hvis prægtige udseende adskiller den fra alle andre dyrearter og har gjort den til et eftertragtet motiv blandt dyre- og naturfotografer.
Men uglen er også et udfordrende motiv at få i kassen.
Et træk, som langt de fleste uglearter har tilfælles, er nemlig, at de er sky, nataktive og har en uovertruffen evne til at falde i ét med omgivelserne.
At finde og fotografere en ugle kræver derfor både planlægning og tålmodighed. Vi har talt med en håndfuld erfarne dyrefotografer og fundet de bedste tips til at få et flot billede af det fascinerende dyr.
1. Led efter uglegylp
2. Nærm dig uglen forsigtigt
3. Gør kameraet så lydløst som muligt
4. Start med en høj ISO
5. Fokusér på uglens øjne
Uglegylp
1. Led efter uglegylp
Det er ofte lettest at finde frem uglerne ved lede efter deres efterladenskaber.
Kig efter steder, hvor græsset under træerne er sort af uglegylp, og træstammen og grenene er hvide af ekskrementer.
Forsigtigt
2. Nærm dig uglen forsigtigt
Når du har spottet en ugle, så træd langsomt tættere på, så den vænner sig til dig.
Stop mellem hver meter, og vent fem minutter, inden du fortsætter. Hav hele tiden kameraet foran øjet, så du kan slå til, hvis uglen spreder sine vinger.
Muligt
3. Gør kameraet så lydløst som muligt
Uglen er udstyret med et skarpt syn, men endnu skarpere hørelse, og derfor er det en god idé at slå biplyden i dit kamera fra.
En del systemkameraer kan desuden indstilles til elektronisk lukker, så de kan optage fuldstændigt lydløst.
> Læs også: Disse 10 fugle skal du fotografere
ISO
4. Start med en høj ISO
De fleste ugler er forholdsvis små, så for at få et bemærkelsesværdigt billede skal du helst have et teleobjektiv på mindst 200 mm.
For at undgå rystede billeder med de lange brændvidder kan du starte med at sætte ISO på mellem 1600 og 3200 – også i dagslys.
Læs, hvordan du får skarpe billeder med dit teleobjektiv lige her
Uglens
5. Fokusér på uglens øjne
Det mest karakteristiske ved uglen er dens store øjne, og det er derfor dem, der frem for alt skal være i fokus.
Vælg autofokus med enkelt fokuspunkt, og læg det på det nærmeste øje.