Tips til lys i portrætter

Du kan sagtens få flotte portrætter uden et professionelt studie-setup. Herunder giver vi fem lette tips.

© Shutterstock

Begynderens guide til godt lys i portrætfotos

Hvis portrættet skal spille, skal du vide, hvordan du bruger lyset til din fordel. Her er fem enkle tips til at skabe smukt lys.

26. august 2020 af Sarah Marie Winter

Der er ikke noget værre end portrætter, der er dårligt belyst – enten fordi de er taget i gråvejr, så øjnene er blevet til mørke huler, eller i skarp sol, så de er blevet til sammenknebne sprækker.

At skyde flotte portrætter er faktisk slet ikke så svært, men det kræver én ting – lys. Herunder får du fem grundlæggende tips til at lægge lys i dine portrætbilleder:

1. Brug et vindue
2. Brug en ekstern blitz
3. Brug kontinuerligt lys
4. Fokusér på det nærmeste øje
5. Hold lyset over ansigtet 

> Læs også: 5 tips til at skyde gode portrætter


1. Brug et vindue

Den letteste måde at opnå et flatterende lys på er ved at placere modellen med siden til et vindue. Et vindue fungerer nemlig lige som en softboks – det spreder og blødgør lyset, så du slipper for hårde skygger.

Jo større vinduet er, jo bredere er vinklen på lysindfaldet. Det betyder, at du får et blødere lys og et mere tydeligt catchlight, altså lysglimt i modellens øjne.

Tips til lys i portrætter

Et vindue fungerer som en softbox, men modsat en softbox er vinduer ganske gratis at bruge og findes overalt. Jo større vinduer, jo bedre. 

© Shutterstock

2. Brug en ekstern blitz

Er det naturlige lys for svagt, kan du ty til en flash. Vi fraråder dog at bruge den indbyggede flash, da den udsender en meget koncentreret stråle af lys, som ikke er ret flatterende i et ansigt. 

Brug i stedet en ekstern blitz og peg den fx ud mod en væg eller op mod et loft, så det kun er det reflekterede lys, der rammer modellen. Har du et kabel eller en sender, der kan sættes i kameraets blitzsko, kan du også affyre blitzen fra siden og få et mere kontrastfuldt lys.

> Læs også: Her er de bedste kameraindstillinger til portrætter

3. Brug kontinuerligt lys

For en nybegynder kan en flash være svær at styre, eftersom den kun afgiver et ganske kort lysglimt. Det kan derfor være en god idé at bruge kontinuerligt lys i dine portrætter – det vil sige lys, der lyser hele tiden.

Det kan fx være en helt almindelig lampe fra din stue, men det kan også være en såkaldt ringlampe, der er særligt populær blandt portrætfotografer, eftersom den udsender et jævnt lys uden forstyrrende skygger.

Hvis du tegner abonnement på Digital FOTO lige nu, får du to magasiner og et fotokit med fotostativ, powerbank og en ringlampe, som giver dig en professionel lyssætning under din optagelse. Fotokittet har en værdi af 499 kroner, men du får det hele for kun 99 kr. + porto lige her.

Tips til lys i portrætter

Kontinuerligt lys er smart, fordi du ser resultatet af lyset med det samme og derfor kan justere på placering og styrke uden at skulle tage et billede.

© Shutterstock

4. Fokusér på det nærmeste øje

Når vi ser på billeder af levende væsener – uanset om det er mennesker eller dyr – leder vores blik instinktivt efter øjnene. Derfor er det vigtigt, at det er øjnene, der er i fokus. Indstil autofokus til enkelt fokuspunkt, og læg det på det øje, der er tættest på kameraet.

5. Hold lyset over ansigtet

Ligegyldigt hvilken slags lys, du bruger i dine portrætter, så er en god tommelfingerregel, at lyset altid skal oplyse ansigtet oppefra. Oplyser du ansigtet nedefra, vil det resultere i skygger, der peger opad, og det giver typisk en gyser-agtig effekt, hvilket ikke er særlig klædeligt.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...