Med studielys får du helt nye muligheder for at fotografere iøjefaldende og indbydende portrætter, og et lille studiekit behøver ikke at være dyrt.
Faktisk kan et sæt med et par lamper, softbokse og paraplyer købes for under 2000 kroner, og de billige sæt er udmærkede til hobbybrug.
Mange lader sig afskrække af, at de ikke kender de mange dele, der følger med et studiekit, og ikke ved, hvordan studieflashen fungerer, men det er ikke nær så svært, som de fleste tror.
I artiklen her kan du læse om:

De bedste portrætter får du med et teleobjektiv eller telezoom som fx dette Tamron SP 70-200mm F2.8 Di VC USD G2, der fik en karakter på 9.0 i vores test.
Objektiv
1. Objektiv til studieportrætter
Til portrætter er det bedst at bruge et tele- eller telezoomobjektiv på fx 70-200 mm.
Hvis du bruger et vidvinkelobjektiv, risikerer du at forvrænge ansigtet, så næsen bliver stor og ansigtet kommer til at se ufrivilligt komisk ud. Et teleobjektiv giver derimod et mere naturligt perspektiv.
>Læs også Begynderens guide til portrætter
jemmestudie
Hjemmestudie
2. Indstil kameraet til dit hjemmestudie
Der er masser af lys, når flashen går af, så du kan roligt bruge en ISO på 100 eller 200, så du undgår støj.
Din lukkertid bør du stille til 1/200 sekund eller langsommere, da det ofte er den hurtigste lukkertid, de billige studiekit og triggere kan håndtere. Hvis din lukkertid er hurtigere, vil kameraets lukker blive synlig i billedet som en stort streg i den ene side.
Med ISO og lukkertid indstillet, skal du vælge en blænde, som lukker den rette mængde lys ind i forhold til dine flashindstillinger. Blænde F8.0 er et godt udgangspunkt. Bliver billedet for mørkt, går du ned til blænde F5.6.
Så en god kameraindstilling at tage udgangspunkt i i hjemmestudiet er ISO 200, blænde F8.0 og lukkertid 1/160 sekund.
Studieflash
3. Sådan indstiller du din studieflash
Der findes ingen universel regel for, hvordan flashens styrke skal indstilles - det afhænger af det udtryk, du vil opnå i dit billede - og dit kameras indstillinger.
Sæt fx blænden til F11, og start med at sætte flashens styrke på midterste indstilling. Tag et testskud. Hvis billedet er for lyst, skruer du ned for styrken. Hvis det er for mørkt, skruer du op.
En lysmåler er et godt værktøj, når du arbejder med studiefotografering. Den kan hjælpe dig til at ramme flashens udladning og kameraets indstillinger i første hug.
>Læs også 9 funktioner du skal kende i din flash
Kamera
4. Sådan forbindes kamera og studieflash
Hvis dit kamera har et stik til et syncrokabel, der typisk sidder bag et gummidæksel i siden, kan du sætte den ene ende i kameraet og den anden i et stik bag flashlampen.
Hvis ikke dit kamera har et stik til kablet, kan du bruge en adapter, der kan sættes i kameraets flashsko.
Her kan du også placere en radiostyret trigger, der kan affyre flashlamperne uden kabel.