Det er ikke kun himlen, der bliver smukkere, når dagen begynder at gå på hæld – også solens lys ændrer fuldstændig karakter.
Det bliver både lavere, blødere og varmere, hvilket gør det meget lettere at arbejde med end det hårde dagslys. Derfor bliver den gyldne time af mange fotografer også kaldt for den magiske time.
Lyset egner sig ikke kun til landskaber, men i særdeleshed også til portrætter, eftersom det stort set ikke giver skygger i modellens ansigt, hvis du har solen i ryggen, når du fotograferer.
> Læs også: Det skal du vide om portrætter

Det såkaldte rim light giver et let og stemningsfuldt udtryk i ethvert portræt.
© ShutterstockModlys giver lysende omrids
Du kan dog få endnu flottere resultater, hvis du placerer din model mellem dit kamera og solen. Den lave sol vil nemlig danne et lysende omrids af personen, og det er det, der på engelsk kaldes rim light.
Indenfor studiefotografi bliver der faktisk spekuleret i at lave lysopsætninger, der lige akkurat giver dette omrids, men det er altså muligt – og relativt let – at opnå samme udtryk i naturligt lys.
Ikke alene giver rim light et stemningsfuldt portræt – det fremhæver også modellen fra baggrunden, fordi vedkommende bogstaveligt talt bliver "tegnet op". Derudover kan modlyset give store, bløde reflekser, der skaber en drømmende effekt.
> Læs også: Her er de bedste kameraindstillinger til portrætfoto

Du kan også sagtens bruge teknikken på dyr – her skal du dog ofte være lidt hurtigere, end det kræves i portrætter.
© ShutterstockStor blænde og spotmåling
Skyd på 85-135 mm for at opnå det mest flatterende perspektiv og den flotteste baggrundssløring. Vælg en blænde på F2.0-3.5 for at få skarphed i hele ansigtet og uskarphed i baggrunden, og indstil lukkertiden til 1/250 sekund.
Brug autofokus, og læg fokuspunktet på nærmeste øje. Hvis autofokus ikke vil lystre på grund af disen fra modlyset, så skift til manuel fokus.
Hvis du skyder på et halvautomatisk program som blændeprioritet, kan være en god idé at bruge spotmåling og måle på et lyst område i ansigtet, da kameraets lysmåler ellers har en tendens til at undereksponere billedet.
> Se også: Skab magi i dine billeder med et komplet kursus i Lightroom