Inden solen står op, og efter den er gået ned, kommer der er et unikt lys, der giver dig fantastiske billeder, men lyset er svagt og skifter hurtigt i intensitet, og derfor gælder det om at have styr på kameraindstillingerne.
Kameraet skal på fotostativ, da det ofte er nødvendigt med lukkertider på flere sekunder i det svage lys, og med stativet undgår du rystede fotos.
Her hjælper vi dig til de rigtige kameraindstillinger.
>Se videoen: Sådan får du gode skud i den blå time
Vælg det rigtige program i den blå time
Brug blændeprioritet, hvor du vælger blænde, og kameraet vælger lukkertid. Da lyset skifter i løbet af den blå time, skal indstillingerne også justeres undervejs, og på blændeprioritet klarer kameraet den opgave.
Tjek billederne på skærmen, og brug eventuelt eksponeringskompensation til at gøre billederne mørkere eller lysere.
Sådan justerer du fokus til den blå time
Autofokus i moderne kameraer kan nu stille skarpt i meget svagt lys, så den kan bruges et langt stykke ad vejen.
Vælg et enkelt fokuspunkt, og placér det et sted med kontrast, fx ved en gadelygte eller i overgangen mellem mark og himmel. Bliver lyset for svagt, må du fokusere manuelt.
>Læs også: 4 fire filtre enhver fotograf bør kende
Andre indstillinger til den blå time
Vælg en blænde omkring F8.0, medmindre du vil have stjerneeffekt i lamper, hvor du skal bruge en mindre åbning, fx F16. Brug stativ og lav ISO – gerne ISO 100.
Sæt som udgangspunkt hvidbalancen til Dagslys. Skyd dog i raw, hvor du kan rette hvidbalancen efterfølgende.
I Digital FOTO nr. 15/2020 får du endnu flere tips til fotografering i den blå time. Du kan blandt andet se, hvordan du rammer det rigtige tidspunkt, og så viser vi, hvordan du får billederne op at ringe i billedredigeringen.