Billede fotograferet på blænde F22
F22

Hvis man kigger nærmere på dette billede, er det slet ikke så skarpt, som det burde være – læs hvorfor i artiklen her.

Derfor bør du ikke skyde på de mindste blændeåbninger

Du har måske hørt, at du bør holde dig fra de største blændeåbninger, hvis du vil have et skarpt billede. Men faktisk er der også en god grund til at undgå helt små blænder som F20 og F22.

21. august 2018 af Sarah Marie Winther

Jo mindre blændeåbning, jo skarpere billede. Sådan tænker mange fotografer, og det er også rigtigt langt henad vejen.

Men så snart blændetallet passerer F11, begynder de fleste objektiver faktisk at tegne mindre skarpt, selvom dybdeskarpheden bliver større. 

For at tydeliggøre problemet har vi zoomet ind på en detalje i billedet ovenfor, som er let at vurdere skarpheden på – nemlig tekst.

diffraktion på blænde F8.0
F8.0

Billedet her fra Svanemølleværket i København er fotograferet på F8.0, og teksten fremstår klar og med skarpe kanter. 

diffraktion på blænde F14
F14

Her har vi blændet ned til F14, og allerede nu begynder bogstaverne at blive lidt uldne i kanten. 

diffraktion blænde F22
F22

På F22, som er grænsen for de fleste objektiver, er det hvide i bogstaverne flydt helt ud, og kanterne er væsentligt mere utydelige end på det første billede. 

Problem kun i digitale kameraer

Hvis du før i tiden har skudt på film, vil du måske undre dig over dette problem.

Det er nemlig kun i digitalkameraer, det opstår, og derfor har datidens fotografer ikke skullet være forsigtige med de små blændeåbninger.

Læs også: Det betyder blændeværdierne i dit objektiv

Blændeåbninger
BLÆNDE?

Et lille blændetal fx F2.0 er en stor blændeåbning, da der lukkes mere lys ind gennem objektivet.

Et stort blændetal fx F16 er en lille blændeåbning, da der kun lukkes ganske lidt lys ind gennem hullet i objektivet. 

Lille blændeåbning spreder lyset

Problemet opstår, da en mindre blændeåbning giver et mindre hul, som lyset skal presses igennem. Det gør, at lyset bliver spredt en smule, inden det rammer billedchippen. 

Det svarer lidt til, at man sender vand gennem en slange. Klemmer man mundingen til, vil vandet blive spredt til et større område, end når det bare løber.

Fænomenet hedder diffraktion, og den kan, modsat mange andre objektivfejl, desværre ikke rettes i hverken rawkonvertering eller billedbehandling. Den eneste måde at undgå den er derfor at undlade at fotografere på den mindste blænde. 

Hvis du skal bruge stor dybdeskarphed, så vælg i stedet den næstmindste blænde.

Dybdeskarpheden på fx F16 og F22 er næsten ens, men du mister markant mere skarphed på F22.

Undgå støvpletter med større blændeåbninger

En anden god grund til at holde sig fra de mindste blændeåbninger er, at eventuelle støvpletter på sensoren bliver langt mere tydelige, jo mindre din blændeåbning er.

De fleste kameraer, selv med en nyligt renset sensor, har støvpletter, som bliver synlige ved små blændeåbninger.

Billederne nedenfor er taget på F8.0 og F22. Støvpletter kan godt nok klones væk i billedbehandlingen, men det er uden tvivl lettere helt at undgå dem ved at vælge en lille blænde i mellemområdet, fx F11. 

> Bliv klogere på fototeknik her

Nærbillede af projektør skudt på blænde F8.0
F8.0

Billedet, der er fotograferet på F8.0, er helt frit for sensorstøv og desuden meget skarpt. 

Nærbillede af projektør skudt på blænde F22.
F22

Her har vi blændet ned til F22. Ikke alene er billedet langt mere uskarpt, men støvpletterne på sensoren er også blevet så tydelige, at de skal fjernes i billedbehandlingen.

> Bliv meget klogere på kamerateknik og få ny inspiration løbende med Digital FOTO. 

Få to numre af magasinet sendt til døren samt en af vores spændende velkomstgaver - fx. en kamerataske, en kikkert eller et smart 3-i-1 mobilobjektivsæt. Se de mange tilbud her. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...