Det sker desværre indimellem, at fotografer kommer tilbage fra en optagelse, og så er mange af billederne enten over- eller undereksponerede.
Det kunne være forhindret, hvis histogrammet blev brugt.
Histogrammet afspejler nemlig præcis, hvordan de forskellige lysstyrker er repræsenteret i et billede.
I denne artikel finder du:
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
Sådan fungerer histogrammet
Inde i kameraets sensor modtager hver pixel en mængde lys, der i et foto på 8 bit defineres i en styrke fra 0 til 255.
Lysinformationerne fordeles i histogrammet, hvor værdien 0, der svarer til sort, er i venstre side, mens 255, som er hvidt, er i den højre side.
Jo højere en søjle er, jo flere pixels, som svarer til den værdi, er der i billedet.
Som udgangspunkt viser histogrammet den samlede lysstyrke. Du kan også indstille histogrammet til at vise de tre RGB-farver: rød, grøn og blå.
Det gør det muligt at tjekke, om der er eventuelle farvestik. Som regel er indstillingen Lysstyrke dog den mest nyttige.
> Læs også: Vælg den rigtige lysmåling i dit kamera
Her hjælper histogrammet dig
De fleste fotografer bruger live view eller kigger kort på skærmen, efter de har taget et billede for at se, om det blev som forventet.
Det er desværre bare ikke altid, du kan stole på skærmen på dit kamera, når du tjekker dine billeder.
Det gælder især, når solen skinner. Her kan du have svært ved at se detaljer på kameraets skærm.
I sådanne situationer er histogrammet din bedste ven, da det er mere præcist.
Du kan nemlig se, hvor høje søjlerne i histogrammet er i de forskellige områder.
Det giver dig et billede af, om mørke områder er helt uden detaljer, eller om højlysene brænder ud.
Brede histogrammer angiver høj kontrast, mens smalle histogrammer betyder lav kontrast.
Et mørkt motiv eller undereksponeret foto har overvægt til venstre, mens et lyst motiv eller et overeksponeret billede har overvægt til højre.
> Læs også: 5 begynderfejl nye fotografer bør undgå
Sådan finder du histogrammet
På de fleste kameraer skal du trykke på kameraets afspilningsknap for at aktivere visningen på kameraet.
Dernæst aktiverer du histogrammet ved at trykke på en INFO- eller DISP-KNAP
Du kan også bruge kameraets joystick eller piletaster til at få den ønskede visning. I nogle kameraer skal du ind og slå histogramvisning til i kameraets menu.
Med et traditionelt spejlrefleks kan du kun se histogrammet, efter du har taget et billede, med mindre du bruger live view, når du fotograferer.
I systemkameraer kan histogrammet vises i både den elektroniske søger og på skærmen, mens du fotograferer.
> Læs også: Sådan virker bracketing i dit kamera
Sådan retter du op på eksponeringen
Hvis du ikke er tilfreds med eksponeringen, skal du bruge eksponeringskompensationen til at skrue op eller ned for eksponeringen.
Her er det vigtigt, at du sørger for, at histogrammet ikke når helt ud til kanten, med mindre du vil have et ekstremt kontrastfyldt motiv.
Histogrammet skal altså oftest flyttes lidt til højre eller venstre.
Eksponeringskompensationen findes som en selvstændig knap på kameraet eller i menuen. Er der en knap, er den nem at finde, da den har symbolet +/-.
> Læs også:Sådan virker eksponeringskompensationen i dit kamera