På alle andre programmer end manuelt program måler kameraet selv lyset, inden billedet tages, for at finde den rigtige eksponering.
De automatiske eller semi-automatiske programmer gætter ofte rigtigt, når det kommer til, hvilken lysmålingsmetode der er den bedste – men det er absolut ikke hver gang.
Derfor er det godt at kende til disse tre lysmålingsmetoder, når teknikken svigter, og du selv må banen.
I denne artikel kan du læse om:
Indholdsoversigt
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
Matrix-måling
Hele billedet inddeles i zoner, og kameraet analyserer dem for at finde frem til den rigtige eksponering. Typisk prioriteres området omkring fokuspunktet.
God til: Jævnt belyste motiver og fx action-billeder, hvor lyset skifter, fordi man fx panorerer. Fungerer også fint til landskaber taget med vidvinkel.
Denne standardmåling er optimal, når lysforholdene er naturlige, eller hvis du har solen i ryggen, så lyset falder jævnt på motivet.
Det kan fx også være i landskaber. Der skal helst ikke være en overvægt af meget lyse eller meget mørke områder i billedet.
> Læs også: Få styr på programhjulet i dit kamera
Centervægtet gennemsnit
Her måles lyset også i hele billedet, men kameraet prioriterer den midterste del af billedet mest.
God til: Motiver på en lys eller mørk baggrund, hvor hovedmotivet er i midten.
Der tages et gennemsnit af målingen på tværs af skærmen, hvor midten af skærmen vægter tungere.
Med centervægtet måling lægger kameraet primært vægt på lysstyrken i de midterste 15-20 procent af billedfladen.
Det fungerer godt, hvis der er nogle meget mørke eller lyse områder i billedets kanter. Det kan eksempelvis være ved portrætter i modlys eller i forbindelse med koncertfotos i mørke.
Spotmåling
Her måles lyset i et lille punkt på 1-5% af billedfladen, hvor kameraet går efter at ramme en middelgrå værdi. De fleste kameraer måler i midten, mens nogle måler ved fokuspunktet.
God til: Motiver på en meget lys eller mørk baggrund, og hvor kun hovedmotivet skal være velbelyst. Kan fx være en person i sneen.
Her måles lysstyrken i et lille punkt, der fylder en meget lille del af billedfladen.
Det er perfekt ved motiver, som er meget lyse eller mørke, hvor lysmåleren ofte kan blive snydt.
Vil du fx have sorte silhuetter i en solnedgang, måler du lyset i baggrunden, som bliver veleksponeret, mens silhuetten bliver helt sort.
I Fordelszonen finder du et helt kartotek af lommeguider, der hjælper dig til at bruge den rigtige lysmålingsmetode, når du fotograferer.
Vi har lavet specielle lommeguider, der macther de forskellige kameramærker, så du ved, hvad du skal gøre, når du fx er Olympus, Fufjilm eller Nikon-fotograf.