kvinde kigger ud af vindue
© Shutterstock

Løft dine portrætter med refleksioner

Giv dine billeder nye dimensioner, når du bruger spejlinger fra vand og vinduer til spændende headshots og halvtotaler.

30. december 2021 af Holger Svend Anderson

Når du næste gang er ude at fotografere portrætter, så husk at kig efter spejlinger. 

De kan nemlig tilføje lag og dybde til dine billeder, fordi vi får flere perspektiver på vores modeller. 

Spejlingerne er ofte også nemme at finde, når først du har fået øjnene op for dem, for uanset om du bor i land eller by, er der gode muligheder for at fange dem.

Fotograferer du i den moderne storby, skal man ikke gå ret langt, før man finder biblioteker, banker eller indkøbcentre med store glaspartier ud mod gaden. 

Og så er det bare med at bruge de fine refleksioner til pletskud af dine modeller.

kvinde kigger ud af vindue

Beder du din model bevæge sig tæt på et vindue, får du udover refleksionen i vinduet også flot naturligt lys i dine billeder. 

© Shutterstock

1. Skyd langs vinduespartier

Når du har fundet et stort vindue eller glasfacade, beder du din model om at stille sig foran vinduet, mens du selv stiller dig længere henne. 

Se efter i søgeren, hvordan glasset spejler din model, og eksperimentér med at gå ind mod eller ud fra huset og se, hvordan spejlingen ændrer sig. 

For at gøre spejlingen endnu tydeligere, kan du bede din model læne den ene skulder ind mod glasset. 

Brug gerne et objektiv med stor blændeåbning på mellem F2.8 og F1.8 for at gøre baggrunden sløret. 

Øv dig på at tage portrætter, og tilbyd fx dine modeller, at de kan få de bedste billeder til profilbilleder på sociale medier.

> Læs mere Sådan tager du det perfekte profilbillede

Når du fotograferer ind ad vinduer, kan du også bruge spejlingen til at dække over rod i baggrunden ved at vinkle kameraet. 

© Shutterstock

2. Skyd udefra og få flot effekt

Mange fotografer bruger også spejlingerne i vinduerne fra en anden kant, nemlig når de fotograferer udefra og ind. 

Det kan give masser af flotte teksturer og mønstre, når spejlingen af skovbrynet eller gaden udenfor ligger ovenpå dit motiv. 

Samtidig vil du automatisk skyde med lyset i forhold til det lys, der er indendørs, og det kan giver pænere portrætter.

Sørg blot for, at vinduet, du vælger at fotografere igennem, ikke vender direkte mod solen, da det ellers kan gøre det svært at se din model bag glasset. 

Kvindes ansigt spejles i vandet i en sø

Brug refleksioner i vand til kreative portrætter. Gå gerne helt tæt på dit motiv med et teleobjekt, det vil give flot baggrundssløring.  

3. Skyd i vand

Springvand, bassiner og kanaler kan også løfte dine portrætbilleder, når du bruger dem til at spejle din model. 

Brug fx en 50 mm F1.8 til at fange et portræt med refleksioner fra vandet ved en badebro, hvor du kan bede din model om at have fødderne ud over broens kant.   

Det kræver lidt øvelse og forsigtighed at vinkle pletskuddet uden selv at få våde sko, men billedet er det hele værd. 

Er du og din model nogle rigtige vandhunde, kan I også hoppe en tur i den nærmeste sø, hvor stemningsfulde motiver, som billedet ovenfor, kan tages. 

Kalkbrud og andre kunstige søer kan også være et besøg værd, da vandet i dem kan have flotte turkisblå nuancer.

Husk at undersøge, om det er tilladt at bade i dem, før du tager afsted.

> Læs mere Sådan fjerner du urenheder i dit portrætfoto

Vi guider dig i refleksioner

I Digital FOTO nr. 1 2022 får du mange flere råd til, hvordan du kan bruge refleksioner i dine billeder. 

Du lærer, hvordan du kan løfte dine motiver i billedbehandlingen, og vi viser dig, hvordan du kan lave kreative billeder med spændende spejlinger. 

Det får du også i Digital FOTO 1/2022

  • Nyheder om de seneste kameraer, objektiver, telefoner, firmware, software m.m.

  • Brevkassen: Få svaret på, hvilket objektiv giver den smukkeste baggrundssløring. 

  • Læserskud: Vi kårer de bedste fotos, som læserne har indsendt.

  • Kurser: Hvordan du bruger fotofiltre i Elements til at ændre farvetone på dine billeder. 

  • Anmeldelser: Læs bl.a. vores anmeldelser den nye flagskib fra Canon Eos R3, som blæste os fuldstændig bagover.


Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...