Makrofoto af insekt

Du kan få de mest fantastiske makrobilleder, hvis du bruger en makroskinne, og lader dit kamera glide millimeter ad gangen forbi motivet, mens du trykker på udløserknappen. 

© Shutterstock

4 fejl der ødelægger dine makrofotos

Makrofotografi er en teknisk svær disciplin, hvor flere ting skal gå op i en højere enhed, hvis billedet skal blive godt. Vi peger på fire typiske fejl, der har det med at ødelægge resultatet, så du slipper for at lave dem.

12. august 2020 af Christian Trant

Vi kender alt til den tilfredsstillende følelse, man får ved et vellykket makrofoto, men vi kender også til frustrationen, når det ikke lykkes.

Når det ikke lykkes, handler det typisk om fire fejl, og dem peger vi på her, så du kan tage et blødt sving uden om dem.

1. Lyset bliver for hårdt

Kameraets flash kan hjælpe dig med at få endnu flere detaljer frem i dine makrofotos, men det hårde lys kan også give et tarveligt genskin.

Derfor bør du bruge en diffuser foran blitzen, som spreder lyset og gør kontrast og skygger i billedet mindre hårde.

Med en diffuser sikrer du både en høj detaljegrad samtidigt med, at du får et lækkert og blødt lys, som markerer de forskellige lag i dit billede.

Du behøver ikke nødvendigvis at købe en diffuser. Du kan også let lave din egen ved at skære en bordtennisbold over, så den passer på kameraets indbyggede flash.

> Læs også: 9 funktioner du skal kende i din flash

Insekt på blad.

Der findes rigtigt mange fantastiske makromotiver lige i baghaven, men det kræver selvfølgelig, at de sidder stille længe nok til, du kan fotografere dem. 

© Shutterstock

2. Autofokus knokler forgæves

Selvom dit kamera er placeret på stativ eller et andet sted uden rystelser, kan du opleve, at du får slørede billeder.

Det kan skyldes, at du bruger autofokus. Skift derfor til manuelt fokus, hvor du selv er herre over præcis, hvor fokus skal være.

Der kan dog godt være situationer, hvor autofokus er nyttigt. I et sådan tilfælde bør du skifte til enkeltpunkts AF, hvor kameraet fokuserer ud fra et enkelt punkt.

Det forhindrer autofokus i at hoppe frem og tilbage mellem flere fokuspunkter, hvilket ofte resulterer i slørede fotos.

> Læs også: Det skal din autofokus kunne i kameraet

Makrofoto af hveps

På Nikon kameraer hedder enkeltpunktsfokus AF-S og på Canon hedder funktionen One Shot. 

© Shutterstock

3. Motivet mister farve og styrke

Du plukker højst sandsynligt blomster og blade udenfor for derefter at tage dem med indendørs, hvor forholdene er lidt mere kontrollerbare.

Men desværre mister særligt blomster og blade hurtigt deres sprødhed og farve inden døre, hvilket ses ekstra tydeligt på makrofotos.

Derfor anbefaler vi, at du giver blomster og blade en tur i fryseren, indtil du skal bruge dem. Det kan også skabe en flot effekt, at blomsterne har små frostkrystaller på sig.

> Læs også: 3 smukke blomster til makrofotografi

Close up af rose.

Det giver en god visuelt effekt til dine makrofotos af blomster, hvis du bruger en forstøver, som kan skabe små dråber.

© Shutterstock

4. Forkert focus stacking ødelægger puslespillet

De fleste makrofotografer vil før eller siden prøve kræfter med focus stacking, som er den teknik, du bruger til at samle flere billeder, med forskellige fokuspunkter, til ét billede.

Her kan det ske, at du får et område, der er uskarpt til trods for, at du føler, du har taget tilstrækkeligt med billeder med forskelligt fokus.

Det sker, fordi du har rykket kameraets fokuspunkt for meget. Det kan du undgå ved at bruge en makroskinne, hvor du flytter kameraet en halv eller hel millimeter ad gangen.

> Læs også: Løft dine landskabsbilleder til nye højder med focus stacking

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...