Brændvidden er en måde at beskrive, hvor meget der kommer med på billedet. Som et levn fra de gamle, analoge dage er den baseret på et 24 x 36 mm-billede, som svarer til en full-frame-sensor.
Har kameraet en mindre sensor, fylder det billede, som objektivet danner, kaldet billedcirklen, teoretisk det samme.
Men da sensoren er mindre, får man et mindre udsnit af billedcirklen med i billedet.
>Læs også: Forstå dit objektiv på 2 minutter
En mindre sensor øger brændvidden
For at få et udsnit svarende til full-frame skal et kamera med en mindre sensor have en kortere brændvidde. Omregningen fra APS-C til full-frame svarer typisk til en forlængelsesfaktor på 1,5x. Derfor siger man, at 100 mm svarer til 150 mm.
Har kameraet en mindre Four Thirds-sensor er brændviddeforlængelsen 2,0x. Her svarer 100 mm til 200 mm.
På illustrationerne herunder kan du se, hvad der sker med billedudsnittet, afhængigt af sensor og objektivets brændvidde.
> Læs også: 4 grunde til at vælge full-frame