Det er blevet meget nemmere at personliggøre menuer og knapper i vores kameraer, og det gør det nemmere at være hurtigere på aftrækkeren.
Læs vores tre bedste tips, når du gerne vil springe over, hvor gærdet er lavest – men samtidigt få gode billeder.
1. Du kan skræddersy dine egne programmer
Når du veksler mellem forskellige genrer som silhuetter i solnedgangen, makro eller noget helt tredje, er der ingen grund til, at du skal indstille dit kamera på ny, hver gang du fotograferer disse motiver.
På Program 1 og 2 på programhjulet kan du gemme dine egne indstillinger, der passer til helt specifikke motiver, som du skyder oftere end andre.
> Læs også: Få styr på programhjulet på dit kamera

Gem dine indstillinger under menupunktet, der fx hedder Brugerdefineret optagelsesmetode.
© Shutterstock2. Kameramenuen kan tilpasses din smag
Der er ingen grund til at rode rundt i menuerne efter de funktioner, du ofte har brug for.
Du kan nemlig lave din egen menu med direkte adgang til fx formatering af hukommelseskortet, indstilling af lcd-skærmens lysstyrke eller andet, du tit har brug for i kameraet.
Funktionen hedder Min menu. Her vælger du Tilføj, hvorefter du kan finde det menupunkt, du vil have liggende i menuen. Efterfølgende kan du sagtens tilføje flere andre punkter din menu.
> Læs også: 5 ting du ikke vidste dit kamera kunne

Skyder du ofte landskaber, så er det let at personliggøre menuen, så den passer bedre til netop dine behov.
© Shutterstock3. Bliv hurtigere på aftrækkeren med touch
Med to tryk på skærmen kan du fokusere og tage billeder automatisk.
Funktionen hedder touch-udløser, og når den er aktiveret, trykker du én gang på skærmen for at lægge fokus – og en gang til for at tage billedet.
Du aktiverer touch-udløseren ved at trykke med fingeren på symbolet her til venstre.
Symbolet er som regel placeret nederst i højre eller venstre side på skærmen, når kameraet er i optagetilstand.
> Læs også: 3 funktioner du skal prøve i dit kamera