I snart 20 år har vi kunnet rejse jorden rundt uden at bevæge os det mindste, nemlig med Google Earth, som samler blandt satellit- og luftfotos til en 3D-rendering af vores klode. Det er – udover at være oplysende og underholdende i sig selv – et fantastisk redskab for fotografer, når de bedste fotospots skal lokaliseres.
Nu er Google Earth kommet med den største opdatering i fire år, som både underholder og inspirerer; nemlig tilføjelsen af funktionen “Timelapse".
Her kan du ved hjælp af data fra 24 millioner satellitbilleder se, hvordan vores planet har ændret sig fra 1984 til 2020. Det giver både utroligt smukke og meget skræmmende billeder.
> Læs også:Så let er det at lave flotte timelapse-film
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Over en halv million videoer
Google Earth har samarbejdet med blandt andet Carnegie Mellon University i Pittsburgh om projektet, og det har taget mere end to millioner timer på flere tusind maskiner i Google Cloud at samle 20 petabytes(!) satellitbilleder i én videomosaik på 4,4 terapixels.
Det svarer til 530.000 videoer i 4K – og er selvfølgelig gjort i CO2-neutrale datacentre, understreger Google.
Formålet med projektet er både at underholde med klodens smukke mangfoldighed og at gøre opmærksom på de store (klima)forandringer, der er sket, og inspirere til positiv forandring.
> Læs også:7 tips til bedre landskabsbilleder
Tjek din egen hjemby
Du kan selv benytte dig af Google Earth Timelapse her, og du kan skrive en hvilken som helst lokation ind og få vist udviklingen gennem 36 år.
Oven i hatten har Google også tilføjet 800 færdige timelapsevideoer her, som man kan udforske – du kan fx se København- og Malmø-områdets udvikling.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Google har også samlet fem hovedtemaer i videoer, nemlig skovområdernes forandring, byernes vækst, stigende temperaturer, energikilder og klodens skrøbelige skønhed.
Du skal bruge Google Chrome, når du vil benytte dig af Google Earth Timelapse.