Screenshot af Adobe Portfolio

Der er masser af forskellige skabeloner at vælge imellem, og alle skabelonerne kan tilpasses, så de passer præcis til dig. 

© Adobe

Adobe Portfolio: Gratis udstillingsvindue til Adobe-brugere

Hvis du abonnerer på Lightroom, Photoshop eller et hvilket som helst andet Adobe-program, så kan du let kreere en smuk hjemmeside til alle dine billeder – helt gratis.

28. november 2019 af Sarah Marie Winther

Der findes mange tjenester derude, der gratis eller mod et lille månedligt beløb tilbyder at udstille dine billeder, så andre mennesker også kan beundre dem, fx familie og venner. 

Men hvis du allerede abonnerer på fx Adobe Lightroom eller Adobe Photoshop, så er der faktisk en let, elegant og gratis løsning lige ved hånden. 

> Læs også: 3 tips til at få feriebillederne frem i lyset

Hvad er Adobe Portfolio? 

Løsningen hedder Adobe Portfolio. I Adobe Portfolio kan du oprette en gratis hjemmeside, hvor du kan uploade så mange billeder, du vil, uden at det går ud over din ­lagringsplads i Creative Cloud. 

Hvis du uploader billederne i fuld opløsning i Adobe Portfolio, vil andre også kunne se dem i fuld opløsning. Samtidig kan du deaktivere højreklik på billederne, så det ikke er muligt for andre at gemme dem på normal vis.

I Adobe Portfolio kan du vælge mellem en række enkle layouts, og du kan fx tilpasse skrifttype, farver og rækkefølge på billederne.

Undervejs kan du se en forhåndsvisning af, hvordan din side ser ud på både computer, tablet og mobil i høj- og bredformat.

> Læs også: 5 nemme metoder til at lave fotocollager med dine egne billeder

Hvordan kommer jeg i gang med Adobe Portfolio?

Gå ind på Adobe Portfolio, og klik på Sign In i øverste højre hjørne. Indtast det login, du bruger til dit Creative Cloud-abonnement for at logge ind på Adobe Portfolio. 

Klik på Gallery of work, og vælg mellem en af de forskellige skabeloner. Du kan altid ændre skabelon senere.

Nu kan du importere albums direkte fra Lightroom ved at klikke på billederne i menuen i venstre side. Hvis du ikke vil det, kan du klikke på plusset i samme menu og oprette en side. 

> Læs også: Få perfekte farver på skærmen - helt simpelt

Hvad hvis jeg ikke har et Creative Cloud-abonnement?

Hvis du ikke har et Creative Cloud abonnement, kan du ikke bruge Adobe Portfolio. 

Der er dog mange andre muligheder end Adobe Portfolio. I Digital FOTO 18/2019 giver vi dig et grundigt overblik over de fire bedste fototjenester, der lader dig udstille dine billeder i stor størrelse.

Der er både noget til dem, der synes, det er sjovt at få likes og kommentarer på deres billeder, og til dem, der gerne vil kunne lave backup af alle deres billeder samme sted.

I magasinet får du også et stort interview med den danske streetfotograf Jonas Rask, en spændende guide til at bygge et studie af ting, du har derhjemme, og tips til at fotografere forladte steder. 

Hvis du endnu ikke er abonnement, har vi lige nu en række spændende tilbud til dig.

Lige nu kan du fx få en professionel kikkert sammen med to numre af Digital FOTO for kun 109 kr. inkl. porto og ekspedition. Se tilbuddet her

Så snart du har bestilt dit abonnement, får du adgang til Fordelszonens mange videoer og guides med det samme.

Du kan også læse de seneste numre af Digital FOTO på din tablet eller smartphone med appen Wype.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...