Der findes et utal af gamle, smukke bygninger herhjemme. I hele Norden er vi også kendt for vores nyskabende arkitekter, hvis bygninger ofte er minimalistiske og detaljeorienterede.
Hvad enten du vil prøve kræfter med nyt eller gammelt, så kan du tage flotte arkitekturbilleder med de fleste kameratyper.
Du kommer dog endnu længere, hvis du medbringer ekstra udstyr. Her sætter vi fokus på tre typer udstyr, som vil gøre underværker for din arkitekturbilleder.
> Læs også: Tag flotte fotos af arkitektur
1. Kamerastativ
Arkitekturfoto som genre handler om at tage kontrol over situationen, og det inkluderer stabilitet i billedet. Den stabilitet får du med et kamerastativ. Hvis du ønsker at lege med lukkertiden i dit kamera, så er stativet et must, da selv de mindste rystelser vil give billedet et uønsket udtryk.
Stativet er også nyttigt, hvis du vil fotografere bygninger, hvor der er mange mennesker omkring. Her kan kombinationen af en lang lukkertid og stabilitet i billedet give dig en flot effekt, hvor menneskene omkring bygningen forvandles til glidende silhuetter - og en super lang lukketid kan endda få menneskene til at forsvinde helt.

Kamerastativet er alfa omega, når du skal skabe stabilitet i dine billeder. Det gælder også, når du skal fotografere arkitektur.
© Shutterstock2. Tilt/shift-objektiv
Tilt/shift-objektiver har, som navnet angiver, to funktioner. Disse funktioner er særligt anvendelige til dig, der skal fotografere arkitektur.
Shift-funktionen gør, at perspektivet ændres, så du kan gengive bygninger eller interiør i et naturligt perspektiv, hvor du er fri for styrtende linjer og fortegning, uden at billedet beskæres. Shift-funktionen, gør det med andre ord nemmere at få hele bygningen med i billedet, så du slipper for at udvælge dele af motivet.
Det er dog værd at bemærke, at du ikke kan bruge autofokus med et tilt/shift-objektiv, da fokusplanet forskydes.
> Læs også: Derfor skal du have et tilt/shift-objektiv.

Et tilt/shift-objektiv giver dig muligheden for at fotografere større facader, da shift-funktionen i objektivet kan forskydes, så forvrængning undgås.
Tilt-funktionen giver dig derimod en enorm kontrol med dybdeskarpheden i dit billede, da du med denne funktion opnår et meget lille skarphedsområde. Det er særlig relevant, hvis du vil fokusere på en enkelt detalje i byggeriet.
Tilt/shift-objektivet er en dyr investering, men du kan også leje netop sådanne objektiver i mange kamerabutikker, hvis du ikke vil investere i et.

Et tilt/shift-objektiv giver dig muligheden for at fokusere yderligere på enkelte detaljer, da objektivet kan forskydes, så objektivplanet ændres.
© DigitalFOTO3. Vaterpas i blitzskoen
Et lille og simpelt vaterpas i blitzskoen er en billig og hurtig opdatering, som gør, at du undgår skæve horisontlinjer på dine billeder. Vaterpasset gør, at du slipper for selv at vurdere, hvordan horisontlinjen skal skæres på øjemål - og det er jo irriterende at komme hjem med et utal af billeder med en skæv horisontlinje.
> Se video: Sådan retter du horisonten op i Photoshop

Et vaterpas i blitzskoen på dit kamera kan gøre dig fri for skæve horistontlinjer.
© Shutterstock