Kinesiske DJI er klar til kamp. Ligesom konkurrenten Autel Nano+ vejer DJI Mini Pro 249 gram og kan dermed flyves med færre restriktioner end tungere droner. Mini 3 Pro har som noget nyt fået tre forhindringssensorer – en foran, en bagved og en på undersiden.
Dronen har også gennemgået en designændring, så både propeller og arme er mere aerodynamiske. Det skal sikre en længere flyvetid, som nu er oppe på 34 minutter på et fuldt opladet batteri.
Der er desuden et nyt kamera med en større 1/1,3”-sensor med en opløsning på 48,0 mio. pixels og en optik på 24 mm på F1.7. Mini 3 Pro kan også lave True Vertical Shooting, hvilket vil sige, at dronens gimbal nu kan rotere kameraet 90 grader, så man kan skyde flotte billeder i højformat til fx Instagram.

DJI Mini 3 Pro har en maksimal flyvetid på 34 minutter.
© DJIAvanceret dronevideo
På videosiden kan DJI Mini 3 Pro klare 4K-video med hele 60 billeder i sekundet. Kineserne har også tilføjet funktionen FocusTrack, så man kan få Mini 3 Pro til at følge et motiv i bevægelse.
Det er muligt at vælge mellem en normal farveprofil og en såkaldt D-Cinelike-profil, der gør det muligt at lave optagelser, som kan redigeres professionelt.
Som en sidste trumf kommer Mini 3 Pro med mulighed for at tilkøbe den spritnye fjernbetjening, som har en indbygget skærm på 5,5 tommer, så man slipper for at bruge telefonen under flyvning.
>Læs også: Her er de nye droneregler

Fjernbetjeningen har en lysstyrke på 700 nits. Det sikrer en god gengivelse under de fleste lysforhold.
© DJIDJI Mini 3 Pro kommer i to forskellige pakker. En uden medfølgende DJI RC til 6.499 kroner og én med den nye DJI RC til 7.799 kroner. Vi er allerede godt i gang med at teste den nye DJI Mini 3 Pro, som venligst er udlånt af droner.dk.