De fleste gadgets bruger MicroSD-kort, men hvilket skal du lige vælge? Og hvad betyder de små markeringer på kortene?
Det kan du læse om her.
1. Vælg et hurtigt kort til nyere droner
Har du fx købt en drone, der skyder video i enorm høj kvalitet såsom DJI Air 2S-dronen, skal du vælge et hurtigt kort.
Det skal du fordi, dronen kan optage i raw og skyde panoramaer og HDR-billeder – og fordi videoopløsningen er helt oppe på 5,4K.
Det giver tydeligt mere detaljerede optagelser, og det kræver et godt microSD-kort, som har markeringen V60 og helst V90, hvis du skal have fuldt udbytte af kameraets høje kvalitet.
Vi anbefaler: Kingston Canvas React Plus 128 GB microSDXC V90
Set til: 700 kroner.
> Læs også: Vælg det rigtige hukommelseskort til dit kamera
2. Smartphone-fotografen skal vælge et stort kort
Har du en Android-mobiltelefon og et stort behov for tage fotos, skal du vælge et MicroSD-kort med en stor kapacitet.
Hvis din smartphone ikke har en stor intern kapacitet, løber du hurtigt tør for plads, og her køber du dig til mere plads via det MicroSD-kort, du sætter i din smartphone.
Hukommelseskortene fås typisk i varianter fra 16 GB til 512 GB. Et 512 GB microSD-kort kan ca. lagre 64.000 billeder, hvis du udelukkende har fotos på kortet.
Vi anbefaler: Samsung EVO Plus microSDXC 512 GB
Set til: 540 kroner.
> Læs også: 5 gode grunde til at skyde i raw
3. Et kort med markeringen V30 er nok til FullHD
Et GoPro MAX giver video i Full HD og fotos på 5,5 mio. pixels, og her er et microSD-kort med klassificeringen V30 et godt valg.
Med 30 MB/s er du fint dækket ind, så længe du optager i formatet Full HD.
Vælg også et kort på omkring 256 GB, så du kan skyde mange film, uden at kortet skal formateres konstant.
Vi anbefaler: SanDisk Extreme 256 GB microSDXC Memory Card V30
Set til: 330 kroner.
> Læs også: Så vilde er CFexpress-kortene