© Shutterstock

Fem fejl du let begår med tele

Et teleobjekiv bringer dig tættere på motivet og er uundværlig til fx sport, action og fuglefotografering. Den store brændvidde betyder dog, at det er let at lave fejl, der resulterer i uskarpe skud. Se, hvordan du undgår fejlene her.

20. juli 2020 af Poul Siersbæk

Med et teleobjektiv får du ganske enkelt nogle unikke fotomuligheder, hvor du kommer helt tæt på motivet over lange afstande.

For fugle og actionfotografen er de lange brændvidder uundværlige, men de stiller ekstra krav til de rigtige indstillinger, hvis du vil have knivskarpe billeder.

Her kan du se de fem mest almindelige fejl med teler – og hvad du kan gøre for at undgå dem.

>Læs også: Sådan får du mest ud af dit vidvinkelobjektiv

1. Forkert lukkertid

En stor tele kan være tung at balancere med, og det stiller krav til en hurtige lukkertid, hvis du vil undgå slørede billeder. Normalt anbefales det, at lukkertiden svarer brændvidden - altså 1/300 sekund ved 300 mm.

Mange billedstabiliseringer kan dog kompensere ganske meget. Derfor afhænger det helt af, hvor roligt du kan holde kameraet. Tag nogle testskud ved forskellige lukkertider, og tjek skarpheden på computeren.

2. Langsom fokus

Når du fotograferet med din store telezoom, kan du opleve, at autofokussen er meget langsom og jager i lang tid for at finde fokus det rigtige sted. 

Du kan få hurtigere fokus ved at aktivere knappen til fokusbegrænsning på siden af objektivet, hvis kameraet har funktionen. Så skal fokussen kun arbejde i et mindre område og bliver dermed hurtigere.

>>Læs også: Derfor skal du kende disse fem brændvidder

Telezoomobjektiv

Hvis dit teleobjektiv har en knap, der kan indsnævre fokusområdet, så aktivér den for at øge hastigheden.

© Shutterstock

3. Undereksponerede billeder

Da mange teler ikke er specielt lysstærke og fx har F.5.6 eller 6.3 som største blændeåbning, kan du risikere undereksponerede billeder, hvis du fx fotograferer action med en hurtig lukkertid på fx 1/2000 sekund med det lukkertidsprioriterede program, S eller Tv. Her er løsningen at aktivere Auto ISO.

4. For lille dybdeskarphed

Vælger du en stor blændeåbning, fx F2.8 eller F4.0 med en kraftig tele kan du opleve, at ikke hele motivet er skarpt. Dybdeskarpheden er nemlig meget lille med tele. 

Du kan sagtens få en flot baggrundssløring på F8.0 med lange brændvidder som 300 eller 400 mm.

5. Manglende skarphed

Når du fotograferer over store afstande, vil forskelle i temperaturen i luften og på jorden let vise sig som varmedis, der nedsætter skarpheden i dine billeder. Her er løsningen at gå tættere på motivet.

> Læs også: Det skal du vide, før du køber et objektiv

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...