Hvad er et portrætobjektiv?

Du kan tage gode portrætter med alle objektiver. Så hvorfor er det nu lige, nogle objektiver kaldes portrætobjektiver?

Hvad er et portrætobjektiv?

Har du undret dig over, hvordan det kan være, at nogle objektiver betegnes som portrætobjektiver? Så får du svaret her.

2. august 2018

De fleste objektiver kan bruges til portrætter. 

Men ved et klassisk portræt fra brystet og op, får du det mest harmoniske perspektiv på omkring to meters afstand med en brændvidde mellem 75 og 135 mm - naturligvis afhængigt af, hvilket kamera du bruger. 

Her finder du portræt-objektiverne, hvor ansigtet bliver harmonisk og uden fortegning. 

Et populært valg til både full frame og APS-C er et 85 mm objektiv med fast brændvidde. Her får du nemlig også og stor blændeåbning. 

Du kan sagtens bruge et almindeligt zoomobjektiv på fx 18-200 mm eller dit kit-objektiv til at tage portrætbilleder. Du skal bare være opmærksom på brændvidden. 

Læs også: Derfor skal du kende disse 5 brændvidder

De bedste brændviddeområder til klassiske portrætter:

Micro Four Thirds: Fra 35 mm til 80 mm

APS-C: Fra 50 mm til 105 mm

Full-Frame: Fra 75 mm til 135 mm

Portrætobjektiv

Her kan du få en fornemmelse af, hvad brændvidden gør ved et ansigt. På full frame er en god brændvidde til portrætter fra 75-135 mm. 

Pas på med vidvinkel og voldsom tele

Du kan også tage portrætbilleder med et vidvinkelobjektiv. Så skal du have mere afstand for at undgå fortegninger - personen får let en stor næse, hvis du er for tæt på.

Det vil sige, at personen bliver mindre i billedet. Vidvinkelobjektivet egner sig altså bedre til at tage billeder af mennesker på afstand - og ikke til det klassiske portæt.

Udendørs kan du få flotte portrætter ved at bruge lang tele på fx 200 mm. Her kan du få en fint sløret baggrund. Det kræver blot mere arbejdsafstand.

Går du for tæt på med en lang tele, risikerer du, at personen får lidt for runde kinder. Og det er der ikke ret mange, som sætter pris på. 

> Læs alt om objektiver her

Portræt

Billedet her er taget med det populære objektiv 50 mm F1,8 på et Canon EOS 60D, som har en APS-C-sensor. 50 mm er et fint portrætobjektiv på APS-C og på Micro Four Thirds.

> Læs her, hvorfor du skal eje et 50 mm objektiv

© Christopher Campbell // Unsplash

Læs mere i Brevkassen

Spørgsmålet om portrætobjektiver kommer fra Brevkassen i Digital FOTO nummer 12/2018.

Her får du også helt styr på hvordan du sikrest gemmer dine feriebilleder på rejsen, hvad U1 og U2 betyder, og hvordan du bedst passer på dine billedprint.

Køb bladet i din bladbutik eller køb et abonnement og få vores kursusbog '100 tips & kurser til billedredigering' med 2 numre af Digital FOTO leveret til døren for kun 49 kroner.

Så får du med det samme adgang til de seneste numre af bladet i vores magasin-app Wype, samt adgang til Fordelszonen med mere end 500 videokurser til fotografi og billedbehandling.

Du kan sende dine egne foto-spørgsmål til Digital FOTOs brevkasse på [email protected]

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...