Dell P2718Q 4K skærm

Med en 4K-skærm får du en optimal detalje- og farvegengivelse, når du skal billedredigere.

© Dell

Derfor skal du have en 4K-skærm til billedbehandling

Når du skal købe ny computerskærm, så overvej en med 4K-opløsning. Den sikrer dig nemlig en ekstrem detaljegengivelse og meget fin kontrast. Her kan du se, hvorfor 4K er så godt til billedredigering.

8. oktober 2018 af Poul Siersbæk

Når du vil se sine billeder med den bedste detalje- og farvegengivelse, har kvalitetsprint normalt været langt bedre end visning på skærm. 

De fleste computerskærme byder nemlig højst på en opløsning, der svarer til Full HD med 1920 x 1080 pixels. 

Det svarer til at vise et billede med en opløsning på kun 2,1 mio. pixels, som højst kan printes i formatet 10 x 15 cm ved 300 dpi. 

Et hav af detaljer i 4K-skærm

Med 4K-skærme, der også betegnes som Ultra HD- eller UHD-skærme, er opløsningen 3840 x 2160 pixels. 

Det svarer til en fotoopløsning på 8,3 mio. pixels, som vil være mulig at printe i størrelsen 32,5 x 18,29 cm i 300 dpi – altså tæt på A4. 

Antallet af pixels er dermed langt højere, hvilket betyder et kæmpe løft i detaljegengivelsen.

Da 4K-skærme bruger fire pixels til at vise samme udsnit, som en Full HD-skærm viser med én pixel, får du også en finere farvegengivelse. 

Mulighederne for at vurdere billedkvalitet på skærmen er dermed langt bedre, fordi du kan betragte billedet tættere på, uden at det virker sløret. 

Læs også: Hvad er forskellen på hd, full hd, 4k, ultra hd og hdr

Forskellige paneltyper i 4K-skærme

Så er der panelerne, altså den del af skærmen, der viser billedet. Her er der flere teknologier. 

Den simple og billige hedder Twisted Nematic, TN, der for et utrænet øje kan se glimrende ud. InPlane Switching, IPS, er bedre – og dyrere. 

Typen PLS svarer i store træk til IPS. Der findes også billige VA-paneler, som vi ikke vil anbefale.

Mange 4K-skærme kan endda gengive farverummet Adobe RGB, som har et større farvespektrum end sRGB. 

Er 4K-skærmen af høj kvalitet, kan betragtningsvinklen let være omkring 80 grader. Dårligere skærme har en betragtningsvinkel på kun 45 grader. 

Bliv klogere på 4K-skærme i Digital FOTO

I det nye nummer af Digital FOTO 16/2018 går vi i dybden med nogle af markedets bedste bud på 4K-skærme til billedbehandling i prisklassen omkring 4000 kroner. 

Vi har testet seks 4K-skærme, og de klarer sig alle ganske godt. Vores konklusion må være, at du sagtens kan finde en god 4K-skærm til billedbehandling for under 4000 kroner. 

Køb bladet i din bladbutik eller køb et abonnement og få en af vores spændende præmier med 2 numre af Digital FOTO leveret til døren for kun 49 kroner. Se udvalget her.

Som abonnent får du med det samme adgang til det aktuelle blad samt de 11 seneste numre af bladet i vores magasin-app Wype, samt adgang til Fordelszonen med mere end 500 videokurser til fotografi og billedbehandling.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...