Hvis du er en udendørs-type, der elsker at fotografere dine actionfyldte øjeblikke, er du sikkert nysgerrig på at vide, hvad GoPro netop har lanceret til dig.
To nye actionkameraer har set dagens lys: Det ene er GoPro HERO8 Black, som bliver storebror til actionskameraet GoPro HERO7 Black.
Derudover har GoPro lanceret GoPro MAX. Det er et spændende nyt 360-graders-kamera, der afløser deres GoPro Fusion.
Så vild er GoPro HERO8 Black
GoPro HERO8 Black er blevet mere professionel end deres actionkameraer nogensinde har været. Det kommer nemlig med mange muligheder for opgraderinger.
En af de største nyheder med GoPro HERO8 Black er, at det har fået fold-ud-fødder i bunden, så du ikke længere behøver sætte det i et kamerahus, før du kan sætte det fast på diverse holdere.
> Læs også vores anmeldelse af GoPro HERO7 Black.
Masser af muligheder med GoPro HERO8 Black

Der er masser af muligheder for at opgradere GoPro Hero 8 med ekstra udstyr.
© GoProDen største nyhed med GoPro HERO8 er dog, at brugeren får mulighed for at opgradere kameraet med ekstra udstyr.
Du kan derfor tilkøbe et hus, som GoPro kalder Mod, som indkapsler kameraet og giver mulighed for nye spændende funktioner.
Deres Media Mod har en indbygget shotgun-mikrofon, mikrofonudgange og to flashsko. Derudover kan der tilkøbes et hus med en LED-lampe eller en LCD-skærm, som giver mulighed for at se optagelserne i selfie-mode.
Skærmen har været efterspurgt af brugerne, der var vilde med frontskærmen på DJI OSMO Action.
> Læs også: Sådan anmeldte vi DJI OSMO Action.
GoPro har også opdateret deres elektroniske stabiliseringssystem. Den nye version hedder HyperSmooth 2.0, som i følge GoPro kan boostes, så optagelser bliver endnu mere stabile.
Endelig har GoPro HERO8 en 12 mio. pixels sensor. Det kan optage 4K video med 60 billeder i sekundet og HD med 240 billeder i sekundet. Det giver i følge GoPro mulighed for otte gange slowmotion.
> Læs også: Fem lette tips til bedre actionfotos.
Kameraet kan nu forudbestilles og har en pris på 3499 kroner.
Vil du vide mere om GoPro HERO8 Black, kan du læsere mere her eller se GoPros videopræsentation herunder.
GoPro Max afløser GoPro Fusion
Det første man lægger mærke til ved GoPro Max er, at det er mindre end GoPro Fusion. Det har også fået fold-ud-fødder ligesom GoPro HERO8 Black. Det passer derfor på alle GoPros holdere.

Sådan ser det nye GoPro Max ud. Læg mærke til, at du kan bruge kun det ene af de to kameraer.
© GoproEn anden stor forskel fra GoPro Fusion er, at det skriver sine 360-graders-videoer til ét kort i stedet for to, som Fusion gjorde.
> Læs også: Sådan lød vores dom over GoPro Fusion.
For at kunne lave 360-graders-video sidder der to kameraer i GoPro Max. De to kameraer kan dog også bruges enkeltvis, ligesom et "almindeligt" GoPro.
De to kameraer betyder fx, at du kan se dig selv, når du optager video. På den ene sidder sidder nemlig et trykfølsomskærm, som kan vise dig liveview fra kameraet på samme side.
Som en ny og klar forbedring skal din 360-graders-video ikke længere stykkes sammen i et program på din PC eller Mac, som det var tilfældet med GoPro Fusion. GoPro Max klarer det nemlig selv.
Vælg kameravinkel når du kommer hjem
Den 360-graders-video kan redigeres sådan, at du flytter din kameravinkel rundt. Det giver en effekt, så det i princippet ligner, at du fx har panoreret et almindeligt kamera under optagelserne. Forskellen er bare, at du kan ændre din kameravinkel, når du kommer hjem. Netop denne funktion findes også i andre 360-graders-kameraer.
Til videoen laver GoPro Max også 3D-lyd med sine seks indbyggede mikrofoner. En af dem er en indbygget shotgunmikrofon, som giver en præcis lyd – fx hvis du bruger kameraet i selfie-mode.
> Læs også: Her er alt du skal vide om actionkameraer.
GoPro MAX kan forudbestilles og koster DKK4,299.00.
Vil du vide mere om GoPro MAX kan du læse mere her eller se GoPro Maxs præsentationsvideo herunder.