Olympus logo

Olympus hovedsæde ligger i den japanske forstad Shinjuku i Tokyo.

© Shutterstock

Alt om Olympus

Olympus har eksisteret i mere end hundrede år, og gennem historien har adskillige fotografer sværget til mærket, men hvad er det, der gør Olympus til noget specielt? Det kan du læse om her.

3. august 2021 af Christian Trant

Olympus hører til blandt de absolut ældste kameramærker i hele verden. 

Helst præcist blev virksomheden grundlagt i år 1919, og undervejs i historien har Olympus produceret kameraer, som er anmelderroste og elskede af mange fotografer.

Her kan du læse om Olympus' historie, produkter og kamera-serier.  

Kort om Olympus historie

Olympus blev grundlagt for mere end hundrede siden af Yamashita Takeshi. 

I starten producerede man kun mikroskoper og termometre, men omkring 1934 blev produktionen udbygget, og Olympus begyndte at producere objektiver.

Tanken var dengang, at virksomheden kun skulle producere objektiver, men de fandt aldrig en kameravirksomhed, som ville arrangere et samarbejde.

Derfor begyndte Olympus at producere kameraer selv, som matchede deres objektiver.

I 1936 kom deres første kamera så, og det blev døbt Semi-Olympus I.

> Læs også: Alt om Canon

Semi-Olympus I

Olympus første kamera fra omkring år 1936.

© Olympus

Olympus er blandt de mindste mærker i dag

Hvis du undrer dig over, at du sjældent møder Olympus-fotografer, så er der en god forklaring. 

Det var nemlig kun under seks procent af alle fotografer, der købte et Olympus i 2020, og virksomheden har da heller aldrig ligget i toppen, når det kommer til flest solgte kameraer.

Det er i stedet sværvægterne Canon, Nikon og Sony, som de fleste fotografer foretrækker, når der skal købes nyt.

I cirkeldiagrammet herunder kan du se, at Olympus ligger i gruppen af øvrige mærker, som står for de sidste ca. seks procent.

> Læs også: Alt om Sony

Cirkeldiagram viser kamerasalget fordelt på mærker i 2020.

Ifølge det tyske firma, Statista, som specialiserer sig i markeds- og forbrugsdata, var Olympus blandt de øvrige mærker, der samlet stod for 6,4 procent af kamerasalget i i 2020. 

© © Statista

Et overblik over de mange forskellige mærker

OM-D-serien

Denne serie består af Olympus' spejlløse kameraer med udskiftelig optik. Det er også i denne serie, du finder kameraerne velegnet til entusiaster, semi-professionelle og professionelle. 

Serien bygger videre på OM-serien, som hittede i 1970'erne og 1980'erne, og det ses også tydeligt i designet, som er mere retro i forhold til andre kameramærkers nuværende modeller.

Til gengæld er OM-D-serien fyldt med den nyeste teknologi. Det ses bl.a. andet i dette Olympus OM-D E-M10 Mark IV, som vi har anmeldt her på redaktionen.

Gearguiden rummer flere hundrede anmeldelser af fotoudstyr. Her kan du få et hurtigt overblik og skyde genvej til dit næste fotokøb.

PEN-serien

Det første Pen-kamera blev lanceret i 1959, og sidenhen er der kommet mange kameraer til i denne serie. 

PEN-serien kendetegnes ved at være billigere end OM-D-serien, og kameraerne er da også af lavere kvalitet – til gengæld er priserne også derefter.

I 2020 kom PEN E-PL10, som vi anmeldte her på redaktionen. Kameraet havde mange spændende detaljer – samtidigt med at det ligger i et fair prisleje. 

Tough-serien

Denne serie indeholder Olympus' robuste digitalkameraer. Serien består udelukkende af hårdføre digitalkameraer, der egner sig særdeles godt til den eventyrlystne fotograf.

Digitalkameraerne i Tough-serien er ikke med udskifteligt objektiv, men til gengæld er de et oplagt valg, når der er fart over feltet og kameraudstyret kan blive beskadiget. 

Vi har anmeldt dette Olympus Tough TG-6, som bl.a. skyder raw og video i 4K-kvalitet.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...