Sony har i dag lanceret to nye smartphones i deres Xperia-serie. Topmodellen er Xperia V1. Til forskel fra forgængeren Xperia IV, er Xperia V udstyret med en helt ny sensortype, som er beslægtet med producentens førende systemkameraer.
>Læs også: Sådan tager du den bedste selfie

Ligesom systemkameraet Sony A1 har Sony Xperia 1 V også en stablet sensor, der modvirker såkaldt rolling shutter.
© SonyBedre i svagt lys
Der er tale om en såkaldt stablet sensor, som i dette tilfælde består af to lag. Ifølge Sony vil det blandt andet betyde en markant bedre håndtering af støj, når du skyder i svagt lys. Sensoren er også større end i Xperia 1 IV. Der er nemlig tale om en sensor på 1/1,35 tommer med en opløsning på 48 mio. pixels. Kameraet her er på 24 mm med en blænde på F1.9.
Der er desuden et tele på 85-125 mm med blænde F2.3-2.8. Opløsningen her er 12 mio. pixels. Endelig er der en ultravidvinkel på 16 mm med F2.2 og en opløsning på 12 mio. pixels.
Sony Xperia 1 V har en skærm på 6,5 tommer med 4K-opløsning og skyder video i 4K. Telefonen vejer desuden kun 187 gram. Prisen er 9999 kroner.
>Læs også: Så god er iPhone 14 Pro

Sony Xperia 10 V er verdens letteste 5G-mobiltelefon.
© SonyLillebroren Sony Xperia 10 V med en traditionel sensor og lavere opløsning vejer kun 161 gram og koster kun 3499 kroner.