Fujifilm X-T3

Det nye Fujifilm X-T3 byder blandt andet på en ny sensor. 

© Fujifilm

Fujifilm X-T3: Fjerde generation i X-serien

Mens Nikon og Canon slås om rampelyset med deres nye spejlløse full-frame-kameraer, er Fujifilm klar med en ny topmodel med APS-C-sensor. Navnet er Fujifilm X-T3.

6. september 2018 af Sarah Marie Winther

Man skal råbe højt i disse dage for at overdøve snakken om Nikons og Canons nye spejlløse full-frame-kameraer, Nikon Z6 og Nikon Z7 og Canon EOS R. 

Men det gør Fujifilm også med dere nye Fujifilm X-T3, der er udstyret med den nyudviklede bagbelyste billedsensor X-Trans CMOS 4 og Fujifilms X-processor 4, som ifølge producenten gør kameraet tre gange hurtigere end de tidligere kameraer i serien. 

Sensoren har en opløsning på hele 26,1 mio. pixels og har 2,16 mio. fasedetekterende pixels på tværs af hele sensorområdet. 

Det er fire gange så mange som den tidligere model Fujifilm X-T2, så her må man sige, producenten har oppet sig. 

> Læs vores anmeldelse af Fujifilm X-T2 i Gearguiden her

Fujifilm X-T3

Navigationen i Fujifilm X-T3 adskiller sig ikke meget fra forgængeren Fujifilm X-T2. 

© Fujifilm

Op til 20 billeder i sekundet med Fujifilm X-T3

Samtidig er autofokussystemet blevet forsynet med 117 fokuspunkter, og har du behov for mere præcision, kan du udvide til overvældende 425 fokuspunkter.

Ansigts- og øjegenkendelsesfunktionen er også blevet forbedret markant, især ved portrætfotografering, hvor motivet bevæger sig, og når du bruger kontinuerlig autofokus. 

Fujifilm X-T3

Søgeren i Fujifilm X-T3 har fået forbedret lysstyrke sammenlignet med Fujifilm X-T2, og den tid, det tager kameraet at skifte mellem visning på LCD-skærmen til visning i søgeren er blevet forkortet til fra 0,4 til 0,15 sekunder.

En af de største nyheder ved Fujifilm X-T3 er optagehastigheden i burst-mode, der er blevet opgraderet fra 8 billeder i sekundet i Fujifilm X-T2 til 11 billeder i sekundet i Fujifilm X-T3.

Når kameraet er indstillet til elektronisk lukker, kan det desuden komme helt op på 20 billeder i sekundet med kontinuerlig AF/AE-funktion uden forsinkelse.

Fujifilm X-T3 optager video i 4K direkte til dit tv

Fujifilm X-T3 har også fået en ny "pre-shoot"-funktion, hvor kameraet begynder at buffe billeder, så snart du trykker udløserknappen halvt ned.

Det skulle gerne eliminere risikoen for at misse det perfekte øjeblik på grund af den forsinkelse, der normalt er, inden du får trykket udløserknappen helt ned.

En anden stor nyhed er muligheden for at optage i 4K med 60 billeder i sekundet i 10 bit på det interne SD-kort, samt muligheden for at transmittere video via hdmi uden ekstra udstyr. 

Ifølge producenten er Fujifilm X-T3 det første systemkamera med APS-C-sensor, der er i stand til dette.

Læs også:  Systemkamera eller spejlreflekskamera - hvad skal jeg vælge?

Fujifilm X-T3

Fujiifilm X-T3 har fået USB-C-indgang, så du kan lade kameraet op med en powerbank, når du er på farten. 

© Fujifilm

USB-C-port til opladning med powerbank

Designet ligner i store træk de tidligere modellers, men LCD-skærmen på bagsiden af kameraet har fået et bedre kontrastniveau og en forbedret touch-skærm.

Som noget nyt kan samtlige stik til høretelefoner, hdmi og mikrofon tilsluttes direkte i kamerahusets venstre side.

Fujifilm X-T3 har derudover fået en USB-C-indgang, der gør det muligt at koble en ekstern powerbank til kameraet, hvis batteriet er ved at dø ud, mens man fotograferer eller filmer.

Fujifilm X-T3 lander på hylderne i slutningen af september og kommer til at koste lige under 12.000 kroner for huset alene.

Vil du have et kitobjektiv på 18-55mm F2.8-4.0 med i pakken, bliver prisen lige under 15.000 kroner. 

Med en powerbank løber du aldrig tør for strøm på din mobiltelefon - eller på dit nye Fujifilm X-T3. 

Få en smart powerbank med to numre af Digital FOTO for kun 98 kroner inkl. porto og eksp. Se tilbuddet her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...