Her er de bedste systemkameraer til under 10.000

Du kan faktisk få utroligt meget kamera for under 10.000 kroner, men hvad skal du vælge? Vi har fundet tre gode systemkameraer til under 10.000 her.

Fujifilm X-M5

Fujifilm X-M5

© Fujifilm

Skal du have et rigtig godt kamera, skal du have et spejlreflekskamera. Sådan var det i hvert fald engang, men i dag har de såkaldte spejlløse systemkameraer overtaget, mens der stort set ikke lanceres nye spejlreflekskameraer. De spejlløse systemkameraer har nemlig en række fordele, der betyder, at bl.a. autofokus er meget hurtigere og mere præcis, og at optagehastigheden typisk er højere, mens billedkvaliteten er mindst lige så god som med spejlreflekskameraer.

De spejlløse systemkameraer findes i mange prisklasser og her ser vi på nogle af de billigere, der holder sig under 10.000 kroner. Billedkvaliteten i denne klasse vil typisk være lige så god som i langt dyrere modeller, og du får en avanceret autofokus med alle de muligheder, amatørfotografen har brug for.

Her har vi fundet tre af de bedste modeller i prisklassen lige nu.

Canon EOS R8

Canon EOS R8

Canon EOS R8

© Canon

Kameraet her har en stor full-frame-billedchip, der leverer en virkelig fin og detaljeret billedkvalitet. Selv høje ISO værdier som 51.200 er brugbare. Eksponeringen er sikker, og farverne er naturlige.

Autofokussen har en avanceret motivgenkendelse, der er baseret på kunstig intelligens og kan registrere mennesker, hunde, katte, fugle, heste, tog, biler, motorcykler, fly og tog. Og så kan Canon EOS R8 tage 40 billeder i sekundet med elektronisk lukker.

Du må dog undvære indbygget billedstabilisering på billedchippen. I skrivende stund fås kameraet til 9345 kroner.

Læs hele vores anmeldelse af Canon EOS R8 her.

Fujifilm X-M5

Fujifilm X-M5

Fujifilm X-M5

© Fujifilm

Det lille X-M5 viser muskler med samme processor som Fujifilms topmodeller X-T5 og X-H2. Kameraet har en APS-C-sensor og avanceret motivgenkendelse, der kan spore en række motiver, heriblandt øjne, dyr og biler, hvor autofokus fint registrerer motiverne og fastholder fokus på dem.

Billederne er detaljerede, og kameraet klarer sig flot på høj ISO. ISO 12.800 ser godt ud. Du må undvære bl.a. søger i kameraet, der fås til 7590 kroner.

Læs hele vores anmeldelse af Fujifilm X-M5 her.

Nikon Z50II

Nikon Z50II

Nikon Z50II

© Nikon

I dette APS-C-kamera får du søger og et dybt håndgreb. Farten imponerer virkelig til prisen. Hastigheden kan komme op på 30 billeder i sekundet. Her kan man dog udelukkende optage i jpeg og ikke i raw, men det er i fuld opløsning og med autofokus og autoeksponering. Vi kunne tilmed blive ved at skyde, uden at hastigheden faldt.

Z50II har en god autofokus med motivgenkendelse af mennesker, dyr, fugle, køretøjer og fly, og man kan også stille motivgenkendelsen på Auto. Så sørger den for at stille skarpt på den motivtype, der optræder i motivet. Kameraet fås fra 7535 kroner.

Læs hele vores anmeldelse af Nikon Z50II her.