Nikon Z 9

Z 9 er Nikons nye flagskib, der fremstår som et sandt eksprestog.

© Nikon

Nikons flagskib tager nye tricks i brug til de hurtige skud

Med full-frame-kameraet Z 9 tager Nikon kvantespring. Det længe ventede kamera er deres mest banebrydende i over ti år. Her kan du se nogle af kameraets vigtigste funktioner, som vi allerede har snuset til.

Da Nikon tilbage i 2007 trådt ind på scenen blandt konkurrenternes full-frame-kameraer med det store spejlrefleks, D3, satte Nikon barren højt og kom hurtigt i førertrøjen blandt verdens førende sports- og actionfotografer.

Dette kamera er løbende blevet opdateret og hedder i sin seneste form D6, men dets rolle kan snart være udspillet, for det spritnye flagskib, Z 9, tegner til at blive det ultimative kamera til hurtige motiver – og så fylder det tilmed 20 procent mindre end D6.

Vi har allerede haft Nikon Z 9 i hænderne og må konstatere, at der tegner sig et meget spændende billede af dette topprofessionelle kamera. 

Her kan du se nogle af de ting, som især falder i øjnene.

>Læs også: Så vild er Nikon D6

Nikon Z 9

Nikon Z 9 er 20 procent mindre end Nikon D6, men har samme fine ergonomi.

© Nikon

Høj hastighed i Nikon Z 9 

Nikon Z 9 er udstyret med en full-frame-sensor på 45,7 mio. pixels. I højeste opløsning kan kameraet skyde 20,0 billeder i sekundet. 

En ny Expeed 7-processor sikrer, at kameraet er ti gange hurtigere i håndteringen af de store filer end D6. 

Kameraets buffer skulle klare 1000 billeder i serie, før den giver op, hvis man bruger et hurtigt CFexpress-kort.

Banebrydende autofokus

Med udgangspunkt i den udmærkede autofokus fra fx Z 7II har Nikon skabt et helt nyt fokussystem, der nærmest kan tænke selv. Ud over, at Nikon benytter såkaldt “deep learning AI”, hvor kameraet løbende lærer fotografens metoder at kende, så er autofokussen i stand til at genkende hele ni motivtyper i ét billede. 

Autofokussen kan låse sig fast på øjne selv ved meget små motiver, og algoritmer sørger i ekspresfart for at holde fast i fx fugle, køretøjer og fly.

Nikon har desuden integreret den savnede 3D-tracking fra deres spejlreflekser, hvilket gør det endnu nemmere at fastholde motiver i bevægelse, selv om der kommer forhindringer i vejen.

Nikon Z 9 har 493 autofokuspunkter, hvoraf de 405 bruges ved automatisk valg af fokuspunkt.

>Læs også: Alt, hvad du skal vide om actionkameraer

Nikon Z 9

Den store skærm kan ikke kun vippe op og ned. Det er også muligt at vippe den til siden, hvilket er smart, når der skydes i højformat.

© Nikon

Lynhurtig lukker i Nikon Z 9 

Ganske overraskende har Nikon droppet den mekanisk lukker, så man med Z 9 udelukkende skyder med en elektronisk lukker, der kan fotografere fuldkommen lydløst og med en lukkertid på 1/32.000 sekund. 

I følge Nikon skulle optagelserne være helt fri for såkaldt “rolling shutter”, hvor elementer i bevægelser kan få krumme former.

Søger med vild lysstyrke

Umiddelbart virker søgeropløsningen på 3,69 mio. punkter i den lave ende, men søgeren har en opdateringsfrekvens på 120 billeder per sekund. Med en lysstyrke på hele 3000 nits er der desuden tale om verdens mest lyse søger. 

Det fik vi allerede en god fornemmelse af, da vi havde kameraet foran øjet. Søgeren fremstod fuldkommen klar og flimmerfri på samme måde som en optisk søger. 

Nikon Z 9

Knapperne kan lyse op, og menuen kan kan dæmpes, når man vil skyde uforstyrret i mørke.

© Nikon

Video i 8K

For første gang er Nikon klar med et kamera, som kan optage video i 8K-kvalitet – tilmed med 60 billeder per sekund og uden tidsbegrænsning. 4K kan desuden optages med 120 billeder i sekundet, og det er muligt at optage i professionelle formater som H.265 og Apple ProRes.

Nikon Z 9 har oplyste knapper og en særlig natindstilling, hvor skærmen lyser dæmpet. Prisen for alle herlighederne er 47.990 kroner.

Sammen med lanceringen af Z 9 har Nikon også præsenteret tre nye Z-objektiver. Det ene er allroundobjektivet Z 24-120mm F4.0 S, som koster 9490 kroner. Det andet er det meget kompakte zoomobjektiv Z 100-400mm F4.5-5.6 VR S til 23.990 kroner, mens det sidste er telen NIKKOR Z 400mm F2.8 TC VR S med indbygget telekonverter. Her er prisen endnu ikke oplyst.

>Læs også: 10 tips til at blive en bedre fotograf

Nikon Z 9 + NIKKOR Z 100-400mm F4.5-5.6 VR S

Et af de nye NIKKOR-objektiver dækker området 100-400 mm. Det vejer kun 650 gram.

© Nikon

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...