Nu kan du for alvor spare på vægt og størrelse uden at gå på kompromis med billedkvalitet og funktioner. Systemkameraerne A7C II og A7CR måler nemlig kun 12,4 x 7,1 x 6,3 cm og vejer bare 525 gram. Det er mål, vi normalt kun ser hos APS-C-kameraer, og de to nye er omkring 19 procent mindre end Sony A7 IV.
>Læs også: Alt du skal vide om actionkameraer
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
Kraftig billedstabilisering og intelligent fokussystem
De kompakte full-frame-kameraer er forseglede og udstyret med en kraftig billedstabilisering, som kompenserer for hele syv trin. De har desuden et avanceret fokussystem med intelligent motivgenkendelse og sporing. Systemet benytter en særlig AI-enhed. Det kan derfor genkende og følge menneskelige kropsdele, når et øje eller et ansigt forsvinder fra synsfeltet.
Motivgenkendelsen i begge kameraer er yderst avanceret og kan ikke kun registrere mennesker og dyr, men eksempelvis også fly og insekter.
>Læs også: Så god er Sony A7C
Bedre brugervenlighed
De to nye kameraer har også fået en mere intuitiv brugerflade, som er hentet fra de mindre ZV-modeller. Det betyder, at du lynhurtigt kan vælge de vigtigste funktioner og indstillinger via ikoner på den berøringsfølsomme skærm.
>Læs også: 10 tips til at blive en endnu bedre fotograf
Den vejledende pris for for A7C II er 18.500 kroner, mens A7CR sniger sig op på 28.500 kroner. Du kan allerede nu læse vores anmeldelser af begge kameraer i Fordelszonen på digitalfoto.dk.