Det første EOS-kamera

Canon EOS 650 var det allerførste kamera i Canons hitserie af stabile kameraer. 

© Shutterstock

Tag med på tidsrejsen: Canons EOS-system fylder 35 år

I denne måned kan Canon fejre 35-års jubilæet for virksomhedens EOS-system, som fik sin debut i marts 1987. Vi ser tilbage på nogle af de gamle og nye kameraer i serien.

Hvis du er dedikeret Canon-fotograf, og du har fotograferet i en del år, så vil du helt sikkert huske nogle af Canons mange modeller i EOS-serien.

Canons EOS-system blev første gang i en realitet i 1987 med modellen Canon EOS 650, og i denne måned er det præcis 35 år siden.

I artiklen her ser vi nærmere på nogle af mest populære modeller, som millioner af fotografer har købt gennem tidens løb.

Det første kamera i EOS-serien

EOS-systemet en initialforkortelse for Electro Optical System, men også en hyldest til den græske gudinde Eos, der er morgenrødens gudinde i græsk mytologi. 

Det første kamera fra Canon med EOS-systemet var Canon EOS 650, der for sin tid var et banebrydende kamera. 

Kameraet var det første fra Canon, som var designet fra bunden til at understøtte autofokusobjektiver.

Derudover blev kameraet også verdenskendt, da det var et EOS 650, som blev brugt i 1992 til at tage det første foto, som blev uploadet på World Wide Web.

Billedet blev taget af bandet bandet Les Horribles Cernettes.

> Læs også: Alt om kameragiganten Canon

Canon 650

Canon EOS 650 kostede oprindeligt omkring 4500 kroner. 

© Shutterstock

En af hjørnestenene i EOS-serien af kameraer var en ny objektivfatning kaldet EF. 

Udvikingen blev drevet af introduktionen af autofokus. Her valgte andre kameramærker at udbygge de eksisterende objektivsystemer, mens Canon valgte at konstruere et helt nyt. 

På den måde fik man en moderne teknisk løsning, som var baseret udelukkende på elektrisk kommunikation mellem objektiv og kamerahus, men det betød også, at de hidtidige Canon FD-objektiver ikke længere kunne bruges på fremtidige kameraer.

Det første EOS-flagskib kom til verden

I 1989 kom så det første flagskib fra Canon, og det var modellen EOS-1, som bl.a. bød på en AF-sensor, der er fire gange mere følsom end BASIS-sensoren, der bruges i EOS 650.

En af store nyheder var også, at kameraet kunne fokusere i svagere lys end hidtidige kameraer var i stand til. 

> Læs også: Her er de bedste kameraer lige nu

Canon EOS-1

Canon EOS-1 Kostede i omegnen af 10.000 danske kroner. 

© Canon

Eos-serien lever i bedste velgående

Canon EOS R5

I dag udkommer der stadigt kameraer i EOS-serien. 

Det gælder bl.a. kameraet EOS R5, der udkom i 2020. 

Med EOS R5 har Canon endelig et systemkamera med full-frame-sensor i professionel klasse. Ud over en høj opløsning på 44,8 mio. pixels har R5 fået et bedre design end fx EOS R.

R5 tager både SD-kort og lynhurtige CFexpess-kort. Det giver god mening. 

Dels fordi R5 kan skyde serier på op til 20 billeder i sekundet med en ustoppelig buffer, og dels fordi kameraet kan optage 8K-video.

Du kan læse hele vores anmeldelse af Canon EOS R5 her.

Canon EOS R5

Canon EOS R5 kan købes for omkring 36.000 kr.

© Canon

Canon EOS R3

EOS R3 fra 2021 er et unikt flagskib fra Canon med et imponerende blik for action.

Kameraet har et fokussystem med 4779 punkter og kommer desuden med en revolutionerende øjekontrol. 

Med øjekontrol slået til skal man bare kigge på det sted i søgeren, hvor fokuspunktet skal være, og trykke udløserknappen halvt ned for at fokusere her. 

Det gør actionfotografen hurtigere, da man ved hjælp af øjekontrol kan droppe joysticket, fordi det ganske enkelt går hurtigere at lægge fokus med øjet.

Også kameraets autofokus med intelligent motivgenkendelse er imponerende.

Med fokusindstillingen for køretøjer er det muligt at skyde serier, hvor autofokussen først registrerer motorcyklen for at skifte til hjelmen, når køreren kommer tættere på. 

Du kan læse hele vores vores anmeldelse af Canon EOS R3 her.

I Fordelszonen finder du videokurser og guider til fotografi og billedbehandling. Du finder også alle vores anmeldelser af kameraer, objektiver og alt muligt at andet udstyr til fotografi.

Canon EOS R3

Canon EOS R3 kan købes for omkring 48.000 kr.

© Canon

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...